Tip     Print     RSS     Del    

Athelas Sinfonietta Copenhagen (Musikkonservatoriets Koncertsal)

Af  CHRISTINE CHRISTIANSEN

Offentliggjort 28.09.11  kl. 09:35 

Ny-musik-festivalen Integra åbnede med to spektakulære bud på, hvad fremtidens klassiske musik kan, når den kobles med elektroniske og visuelle effekter.

Musikkonservatoriets Koncertsal

ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN

Pierre-André Valade, dirigent

Peter Plessas, Kent Olofsson og Johan Nordström, live electronics. Loré Lixenburg, sopran. Raphaële Kennedy, sopran. Valérie Philippin, sopran. Francine Vis, mezzosopran. Romain Bischoff, baryton. Jacob F. Schokking, video-elementer. Simon Cacheux, regnmaskine

Tirsdag aften

Koncerten var åbningen på Integra Festival, der løber frem til den 1. oktober.

www.integralive.org

Værket starter med vand, der drypper tyst og monotont ned fra en avanceret installation i loftet. Sælsomme klange projiceres via højttalere ud i rummet, når dråberne rammer varme kogeplader, skåle og flader i forskelligt materiale.

Spektakulært udstyrsstykke

”Skyerne brister ikke under deres egen vægt” hedder italienske Mauro Lanzas (f. 1975) værk for sopransanger, ni musikere, computerstyrede vanddråber og andre elektroniske effekter. Tirsdag aften åbnede Athelas Sinfoniettas musikere og den franske dirigent Pierre-André Valade den københavnske festival for ny musik, Integra, med dette spektakulære udstyrsstykke.

Regndråber og elektronik var én del af værket, men også de akustiske instrumenter udtrykte sig gennem effekter.

Blæserne fremkaldte rytmiske støn og pust frem for toner, en vinflaske blev blæst an, strygerne hvislede dæmpet, og sent i værket satte sopranen Loré Lixenburg ind med intense skrig over ordene i et kort tekstcitat fra Jobs Bog i biblen. En tekst, der kredser om regnen i både konkret og symbolsk betydning.

Langsomt og kraftfuldt åbnede værket sig mod sit klimaks, hvor alt et øjeblik var kaos og støj, indtil effekter og toner fadede ud mod stilheden. På én gang dødsdystert og meget, meget vitalt.

Intens rejse

I franske Phillippe Lerouxes (f. 1959) værk Extended Apocalypsis optrådte fire sangere og 16 instrumentalister - igen suppleret af et hav af live-elektronske effekter. På bagvæggen blev videobilleder i knaldstærke farver projiceret op, så musikken fik et eksplosivt visuelt udtryk. Denne magiske del stod billedkunstner og kunstnerisk leder af teatret Holland House, Jacob F. Schokking, for.

Værket var en tempofyldt og intens rejse gennem tid, rum, geografiske steder og stemninger.

En lyd- og billedcollage med ord, der blev råbt, sunget, hvisket og reciteret kraftfuldt ud af de fire sangere. Med vanlig knivskarp præcision kommunikerede Pierre-André Valade de skiftende rytmer og tempoer ud til ensemblets tændte musikere. Værkets klanglige elementer skabte i samspil med den flotte grafik på bagvæggen et powerfyldt sansebombardement.

Fornyende og forfriskende

Integra Festival, som løber frem til lørdag med koncerter, hvor både danske og udenlandske ensembler præsenterer en række kontemporære værker, er kulminationen på et seks år langt forskningsprojekt omkring fremtidens muligheder inden for klassisk musik. Ideen med projektet var – som åbningsaftenen så tydeligt afspejlede - at eksperimentere med koblinger af musik og live electronics, video-effekter og digitale medier.

Tirsdagens to værker var på hver sin måde fornyende og forfriskende bud på, hvad morgendagens klassiske musik kan, når den tilsættes elektroniske lyd- og billedeffekter.

Tag selv forbi og føl festivalens sitrende puls på koncerterne de kommende dage. Det bliver med garanti både pirrende, provokerende og anderledes.