Tip     Print     RSS     Del    

Ars Nova Copenhagen: Ludus Danielis (Marmorkirken, København)

Af  CHRISTINE CHRISTIANSEN

Offentliggjort 16.10.11  kl. 22:20 

Ars Nova Copenhagen og fire eminente musikere fyrede middelalderoperaen Ludus Danielis af med humor, action og musikalsk energi.

Opera

Marmorkirken, København

ARS NOVA COPENHAGEN

THE HARP CONSORT

Wolodymyr Smishkewych tenor

Steven Player instruktør

Katerina Antonenko Produktionsassistent

Søndag eftermiddag. Operaen genudsendes på DR P2 onsdag den 19. oktober kl. 19.00.

Hvor tit kan man opleve en ægte middelalderopera med eminente sangere og internationalt berømte musikere på særprægede originalinstrumenter som middelalderharpe, zink, drejelire og skalmeje?

Ars Nova Copenhagen har med skiftende samarbejdspartnere gjort det til et varemærke at servere smalle værker for sit publikum. Søndagens tempofyldte og musikalsk sprudlende iscenesættelse af den en time lange opera, Ludus Danielis, med middelalderharpenisten Andrew Lawrence King som kunstnerisk leder i Marmorkirkens rummelige rammer var ingen undtagelse.

Klædt i blå kjoleagtige heldragter indledte en håndfuld mandlige korsangere operaen med monoton munkesang, mens folk fandt på plads på kirkebænkene. Virkeligheden blev brat afbrudt, og et drama om profeten Daniels bibelske udskejelser tog fart. Profeten færdedes blandt kongerne i gammeltestamentlige fortællinger fra Daniels Bog. Vi var med, da Daniel blev udpeget som kong Darius’ betroede rådgiver. Samme Daniel blev senere kastet for fødderne af de glubske løver i løvekulen. Det kirkelige blev krydret med verdslige indspark som spådomskunster, dans og druk.

På scenen gjorde den spansk-ukrainske tenor Wolodymyr Smishkewych med den bløde, smidige stemme Daniel-figuren levende og dramatisk. Korets sangere trådte på skift frem som solister. Engle, konger, æsler og løver - alle levede sig overbevisende ind i rollerne.

Ars Nova-sangerne og det fire mand høje middelalderensemble, The Harp Consort, herligt anført af Andrew Lawrence King på den sprøde, håndholdte middelalderharpe, boltrede sig i det enorme kirkerum. Der var taktfaste processioner, stormende løb langs bænkene og stramme rytmiske danseoptrin med trommer og blæs. En dronning i blodrødt, vogtende skytsengle i hvidt højt oppe på kirkens balkoner og trompetblæseren, der markerede de mange sceneskift med en et hæst, men insisterende treklangsmotiv.

Første version af Ludus Danielis blev opført helt tilbage i 1100-tallet i katedralen i den nordfranske by Beauvais. Den nuværende udgave er dateret 1230. Historierne rammer med deres enkelhed og almengyldighed stadig rent - både poetisk og humoristisk.

Ars Nova viste igen, at det batter at turde satse på det sjældne og specielle. En pænt fyldt kirke bekræftede, at institutionen af toptunede sangere har opbakning fra sit stampublikum – selv ved mere nicheagtige iscenesættelser som denne.

Beundringsværdigt.