Tip     Print     RSS     Del    

DR VokalEnsemblet (Christians Kirke, Christianshavn)

Af  CHRISTINE CHRISTIANSEN

Offentliggjort 20.11.11  kl. 21:32 

DR VokalEnsemblet overstrålede overbevisende den grå novembertristesse med farverig sangpoesi.

Klassisk koncert

Christians Kirke, Christianshavn. Koncerten genudsendes i P2 Koncerten onsdag den 23. november kl. 19.20.

DR VOKALENSEMBLET

Marcus Creed dirigent

Søndag eftermiddag.

DR VokalEnsemblet evner som ingen andre at sætte kendte og sjældne korværker sammen til gennemførte musikalske helheder.

Ved søndagens koncert i Christianskirken blev efterårets mørke og tristesse overstrålet af smuk og fængende sangpoesi. Koncerten hed netop ”Tusmørkestemninger” og afspejlede både de ydre og indre stemninger, der præger os og omgivelserne i denne rå tid.

Da Vokalensemblets 19 sangerne i grønt, blåt og sort stod linet op foran alteret og satte Francis Poulencs Syv Sange an, kunne man se tusmørket blive sort bag kirkens ruder. De sprøde, atonale korklange og de inderlige tekster om efterår og vinter i både naturlig og symbolsk betydning trængte fra koret ud i kirkerummet og direkte ind i sjælen.

Ravel-sangen Suk med tekst af Mallarmé flød blidt som ét langt åndedrag, mens Klokkedalen med Verlaines ord svævede organisk. Begge så franske på den transparente, inciterende måde.

Mahlers toner stod som torsoen i koncerten. Den nulevende tyske teolog, sociolog og doktor i musikhistorie, Clytus Gottwald, har omskrevet flere af Mahlers vokal- og instrumentalværker for 16-stemmigt kor. Uddragene fra østrigerens Opstandelsessymfoni med teksten fra Des Knaben Wunderhorn og Adagiettoen fra hans Symfoni nr. 5 over digtet Im Abendrot – det, som Strauß også bruger i en af sine Vier letzte Lieder - klang simpelthen mesterligt. VokalEnsemblets sangere brillerede på skift som solister, mens korklangen omsluttede overbevisende.

Mahlers højtidelighed og harmoni blev brat afløst af kaos og kamikaze i Ligetis tre Fantasier med realistiske, billedlige tekster af tyske Friederich Hölderlin. Hans digte kredser også om død, opbrud og relationer, der ikke længere er.

Koret gik fra råb til dramatisk hvisken i komplekse rytme- og klangmønstre. Som lytter blev suget med op, ud, rundt i rummet af sangernes power og energi.

For Vokalensemblet var det et scoop at have den engelske kordirigent, Marcus Creed, i spidsen i de foregående - og især i Ligetis svære værk, der hørbart havde kostet kræfter og et kæmpe forarbejde at indstudere. Med præcise slag og roligt kropssprog skabte han orden i Ligetis labyrintiske fraser. Øjnene zoomede intenst ind på hver sanger i den brede halvcirkel. 16 stemmer er mange at holde styr på. Et par af korsangerne havde da også rustet sig med stemmegafler, som blev holdt op mod ørerne som små skjold i de mest turbulente passager.

DR VokalEnsemblet høstede stort og stående bifald i kirken efter sidste akkord. Det var fuldt fortjent.