Tip     Print     RSS     Del    

Carmen, Malmö Opera

Af  JAKOB LEVINSEN

Offentliggjort 12.02.12  kl. 15:14 

Første halvdel er Malmøoperaens nyopsætning af "Carmen" er rigtig skarp og vellykket. Og musikalsk holder forestillingen hele vejen igennem.

Malmö Opera, lørdag: CARMEN af Georges Bizet til libretto af Meilhac og Halévy.

Iscenesættelse: Hilda Hellwig.

Scenografi og kostumer: Herbert Murauer.

Lysdesign: Hans-Åke Sjöqvist.

Musikalsk ledelse: Christian Badea.

Til 16. maj.

www.malmoopera.se.

Frihed er bare et andet ord for ikke at have noget at miste, hedder det i en berømt sang. Det bliver også den beske konklusion i Malmøoperaens nyopsætning af "Carmen", der navnlig inden pausen borer dybt i Bizets opera fra 1875 uden at give køb på de kvaliteter, der har gjort den til en af verdens mest populære.

For vist er det patetisk ønsketænkning, når den retlinede soldat Don José med det hidsige temperament, den snusfornuftige forlovede og den store moderbinding forestiller sig et ubændigt liv i frihed med den forførende sigøjnerske Carmen. Men lige så ufrit og indelukket er egentlig også smuglernes småsølle liv, uanset hvor meget og hvor højlydt de selv besynger det.

På samme ¨måde er den kærlighed og frihed til at vælge mænd, Carmen selv hengiver sig til, i udgangspunktet blot i mangel af bedre. Kærlighed er det eneste, hun som kvinde i et tilbagestående samfund har at handle med, den eneste måde at skaffe sig beskyttelse og vække interesse på.

Ikke bare slagere

Rigtig grumt bliver det i Hilda Hellwigs opsætning til allersidst. Der er nemlig intet, der interesserer toreadoren Escamillo og hans fanskare mindre end at Don Josés besættelse af Carmen ender med at få blodige følger, så vigtigere er alle de angiveligt store følelser måske i virkeligheden slet ikke.

I Malmø har man valgt at spille originaludgaven med talt dialog mellem musiknumrene, ud fra det argument, at der her er mere kant i dialogen end i den senere udgave med sungne musikalske mellemspil (som ikke er af Bizet). Af samme grund opføres operaen på svensk, i en oversættelse der ind imellem er mere fyldestgørende end poetisk.

Til gengæld var det en fryd i premierebesætningen at se hovedpartierne varetaget af unge sangere (der kommer en del udskiftninger i spilleperioden), der ikke bare synger alle slagerne som slagere, men som gjaldt det livet. Joachim Bäckström, der forstår at disponere klogt, så Don Josés følelser også vokalt først kulminerer brillant lige før tæppefald, har sit tredje store tenorparti i Malmø på lidt over et år - efter Pinkerton i Puccinis "Madame Butterfly" og Steva i Janaceks "Jenufa", og lyder mere og mere som en stor karriere i første stadium.

Fortsættes...