Tip     Print     RSS     Del    

Store sangere

JOHN CHRISTIANSEN

Offentliggjort 09.03.10  kl. 19:59 

Fire kassetter med gamle optagelser af store sangere er det rene gavebord.

Store sangere

KIRSTEN FLAGSTAD

EMI 4 55346 2, 5 cd'er

BENIAMINO GIGLI

EMI 4 55693 2, 7 cd'er

TITO GOBBI

EMI 4 55378 2, 5 cd'er

NICOLAI GEDDA

EMI 4 56096 2, 11 cd'er.

Alle til lav/budgetpris

Der er afgørende forskel på at lytte til gamle optagelser med sangere og med orkestre. Man kunne længe før Anden Verdenskrig optage den menneskelige stemme i en kvalitet, så man også i dag kan lytte til sangene. Hør blot Beniamino Gigli fra 1918 til 1945. Han var mest populær af de fire, men også den mest problematiske. Hvis stjernerne blev givet som karakter, stod han ikke her, for hans crooner-stil iblandet hulk kan virke både for søgt og sødt. Men ofte er det en ren fryd at lytte til stemmens sødme og bløde skønhed. Gigli elskede og led med de operaskikkelser, som han gav liv. Han nød at synge.

Man snubler ikke over øjeblikke af henrykkelse i samme grad hos Nicolai Gedda, men ham irriteres man aldrig over. Han var (han bor som 85-årig i dag i Stockholm) en meget stilbevidst og sober og gennemmusikalsk sanger med et bredt repertoire. Hos ham gik det ikke op og ned. Gedda var altid oppe. Det viser denne store samling, som er en åbenbaring fra Bach over Mozart, tysk romantik, Lohengrin, kendte og ukendte franske arier, som han havde speciel sans for, endda russisk opera og naturligvis italiensk til renfærdige, indsmigrende operettearier. Afdelingen med sange indeholder endda Schuberts ”Die schöne Müllerin”. På en bonus-cd fortæller Gedda om sin karriere.

Som der knapt findes en Gedda i dag, findes der ikke nogen Tito Gobbi, den karakterfulde, velklingende, stilistisk fornemme baryton, som gav stærkt liv til sine scenefigurer i italiensk opera. Der er også populære sange fra 78'ernes tid op til uddrag fra de store komplette sæt med Callas i 1950'erne.

Min personlige favorit er den norske sopran Kirsten Flagstad. Decca udgav meget med hende efter Anden Verdenskrig, men EMI's ældre optagelser skal man også have med. Her fylder hendes store Wagner-partier Brünnhilde og Isolde kun en enkelt cd. Der er næsten lige så meget Grieg, hvor stemmens rene uskyld er uimodståelig, og overraskende megen barok.

De fire kassetter med store sangere er det rene gavebord. Sanginteresserede må ile til.

Fortsættes...