Århusbandet Marybell Katastrophy udgiver i denne uge sit album på nettet. Arkivfoto: David Bering
Offentliggjort 02.12.07 kl. 22:41
Århusianske Marybell Katastrophy udgiver ligesom britiske Radiohead sin musik på nettet og lader publikum bestemme prisen.
Planen er klar: Et globalt publikum skal fra torsdag den 6. december kunne downloade Marybell Katastrophys debut ”This Is The One”.
Den århusianske rockgruppe vil med andre ord begå en Radiohead.
Ligesom den verdensberømte britiske rockkvintet har den århusianske gruppe vendt den almindelige cd ryggen for at satse på unikke vinylplader og digitale downloads, som publikum oven i købet selv kan bestemme prisen på.
Radiohead skabte for et par måneder siden stor postyr i både pladebranchen og musikpressen, da de ud af det blå udgav deres nye album ”In Rainbows” uden om pladeselskaberne.
»Det var faktisk Radiohead, der lavede en Marybell,« korrigerer forsanger Marie Højlund, der er tidligere medlem af det toneangivende århusianske orkester Tiger Tunes.
»Vi fik idéen til det her for et halvt års tid siden, og det var da lidt af et slag i ansigtet, da Radiohead i efteråret lancerede deres nye plade.
Vi blev lidt kede af det, men valgte at vende situationen til noget positivt. For lad da bare et af verdens største rockbands gå foran og introducere den her idé til det publikum, som ikke er vant til at købe musik på nettet.«
Mens Radiohead tæller blandt verdens største rockorkestre, der har fået mange fans til frivilligt at betale for deres nye musik, er Marybell Katastrophy stadig et forholdsvist nyt bekendtskab. Selv i den danske musikbranche.
»Men når jeg køber musik på nettet, vil jeg da hellere støtte de små kunstnere end de store, som tjener millioner i forvejen,« argumenterer Emil Thomsen, der er keyboardspiller i Marybell Katastrophy.
Han bekymrer sig imidlertid ikke om, hvor mange fans, der vælger at betale for gruppens musik, der bliver tilgængelig via hjemmesiden marybell.dk fra på torsdag.
»Vi har ingen penge ude at svømme, for vi har selv produceret musikken med støtte fra Koda.
Der er desuden noget charmerende ved, at musikken koster noget forskelligt fra gang til gang.
Hvem har egentlig bestemt, at alle numre skal koste otte kr. på nettet? Musikken på nettet er i dag som én stor grå masse, og ifølge os giver det meget bedre mening, hvis publikum selv bestemmer prisen.«
Den digitale løsning skyldes dog ikke mangel på interesse fra de danske pladeselskaber.
Efter et par fremragende koncerter, ikke mindst på branchefestivalen Spot i Århus, stod pladeselskaberne nærmest i kø for at indgå en aftale om udgivelse af gruppens musik.
De mange interesserede måtte dog rejse tomhændede hjem.
»Pladeselskaberne er bange for at tage de sidste skridt i en nyskabende retning. Vi vil ikke udgive en plade, som hænger fast i butikkerne, fordi ingen køber cd’er længere. Vi vil hellere gribe udfordringen i det musikmarked, vi ser i dag,« fortæller Højlund, der bakkes op af Emil Thomsen:
»De interesserede pladeselskaber ville ind og styre os, mens vi ønskede total frihed til at lege med udgivelsesformaterne.
Når vi foreslog at lægge musikken ud på nettet, bakkede de fleste ud. Pladeselskaberne er desværre stadig meget konservative.«
Den alternative distribution bunder samtidig i et ønske om at bestemme over selve musikken. Marie Højlund har et anstrengt forhold til pladeselskabsfolk, der kigger hende over skulderen, mens hun arbejder.
»Et pladeselskab vil genre have nogenlunde styr på, hvad deres kunstnere foretager sig, og det har vi det svært med.
Vi ændrer musikken mange gange undervejs, og hvis vi skulle spørge et selskab om lov hver eneste gang, ville vi simpelthen ødelægge tilgangen til musikken.«
Selvom Marybell Katastrophy vender cd’en ryggen, har gruppen ikke helt opgivet det fysiske udgivelsesformat.
Via hjemmesiden marybell.dk kan man foruden downloads af de nye numre købe en af blot 500 eksklusive 10”-vinylplader, der hver især er udstyret med et unikt pladecover, der er kreeret af venner, familie, børn og kunstnere.
»Hvis musikken skal udgives i et fysisk format, kan det jo ligeså godt være flot,« argumenterer Marie Højlund.
»Mens cd’erne bare er grimme, upersonlige plastikdimser, opfatter vi vinylcoveret som et lærred.
Derfor har vi fået en række vidt forskellige mennesker til at udsmykke dem. Ikke to af de 500 eksemplarer er ens.«
Annonce:
Annonce: