Tip     Print     RSS     Del    

Mevadio: Fresh Kill Daily

Af  JOHNNY HARBOE

Offentliggjort 08.02.08  kl. 20:42 

Danske Mevadio ser stort på trends og tendenser og træder i karakter med et gennemført og moderne metalalbum.

Mevadio:

Fresh Kill Daily

Drugs/Target

Man må lade Mevadio, at de tager sig den tid, det tager – og tak for det. I en tid, hvor mange vil udgive så meget som muligt på kortest mulig tid, da er der her tale om et band, der tager det stille og roligt.

Således skal vi helt tilbage til 2003 for at finde debut-albummet ”Hands Down”, der fik en fin modtagelse, og som resulterede i, at bandet fik lov til at varme op for selveste Sepultura.

Siden har det dog ikke været ren tålmodighed det hele – der har også været problemer med pladeselskaber – en situation som ethvert opstræbende metalband åbenbart på et tidspunkt i karrieren skal finde sig i – men Mevadio har nu vendt modgangen.

De forløbne år er blevet brugt på at øve og skrive, og så øve og skrive lidt mere, og det kan høres.

Resultatet er blevet et svært gennemført og moderne metalalbum, der imponerer i alle dets facetter.

Hvis man er i tvivl om, hvordan et metalalbum anno 2008 kan lyde, så har Mevadio leveret et godt bud.

Blod i tiden

”Fresh Kill Daily” er ikke noget decideret koncept-album, men er alligevel bygget op over en samlende tematik.

Hvert eneste nummer er således et angreb på den medieskabte verden, som vi alle sammen bevæger os rundt i.

Gift og galde sprutter fra frontvokalist Kenneth Krugers stemmebånd – beherskende både brøl, skrig og klar sang – men i et gennemtænkt og rammende sprog.

Som eksempel er ”Abuser’s Manual” et hadefuldt blik på mediernes stjernedyrkelse, ligesom ”Director’s Cut” er på heltedyrkelsen.

”Norma Jean” omhandler Hollywoods udnyttelse og destruktion af Marilyn Monroe, og ”5 Necessary Kills” er et beskt stik til nyhedsudsendelsers evige portrættering af blodsudgydelser.

Sådan kunne man blive ved.

Et blik på pladecoveret viser det indre af et ur indsmurt i blod.

Symbolikken er ikke til at tage fejl af: Blod er oppe i tiden, og kigger man på bagsidens hyldest på selv samme ur, så kan den samlede udsigelse være et opråb til alle om dog at udnytte tiden – udnytte livet – og ikke blot spilde den ved at sidde og glo på kassen.

Riffet regerer

I stedet skulle man hellere tage at høre metal - specielt når det er så friskt og sprudlende som her.

”Fresh Kill Daily” er en af den slags plader, der kræver mere end en enkelt gennemlytning, men hvor man derefter bliver belønnet med hele tiden at finde nye numre at forelske sig i.

I et væk opdager man nye detaljer, der pludselig fremhæver et, for blot at blive afløst af den næste opdagelse.

Således er hver sang som et minimum blevet tildelt et klasse-riff. Ikke mindst ”Ultimate Human Virtues”, den helt ustyrligt tunge ”The Project New Start” og “Operation Sabbatical”, hvor først det ene og så det andet monster-riff kan få alt til at flytte sig.

Derimod er ”The Propaganda” mere up-tempo med en slagside mod det rockede, hvor man får mindelser om Devin Townsend i omkvædet, som det også er tilfældet i førnævnte ”Abusers Manual” og ”5 Necessary Kills”.

Tendensen med de store melodi-flager i omkvædene har sit højdepunkt i ”7 Deadly Songs”, som med sin blanding af had og melankoli er albummets mest melodiøse øjeblik.

Her er temaet noget om, at man skal leve sin egen drøm, og ikke den drøm der netop bliver udbasuneret i medierne.

Det er netop det, Mevadio gør – og manner, hvor gør de det fedt!