Tip     Print     RSS     Del    

Pauseland: Palindrome

Af  JAKOB LAMBERTSEN

Offentliggjort 10.02.08  kl. 19:58 

Et dansk pauselandskab med norske fjeldtoppe.

Pauseland:

Palindrome

Pauseland Music/Gateway

Pauseland var vel tænkt som en mellemstation, et midlertidigt ophold, et åndehul eller en oase for fire travle danske jazzmusikere, som for tre år siden gik sammen under dette navn.

De tager nu atter en pause i fællesskab. Pausen mellem kvartettens første skive og denne - den anden - kom ikke til at vare meget mere end et år.

Og er det nu en kvartet?

Den norske trommeslager Knut Finsrud betegnes som gæst, men hans tilstedeværelse er afgørende. Han bidrager med en bund, nogle ekstra facetter og nogle variationsmuligheder, som i sig selv gør den nye plade mere interessant end den foregående.

Slagtøjet betyder, at den nænsomme musik endnu mindre end før risikerer at gå i ét med tapetet.

Det rumler og bumler, men ikke på en klodset måde. Tværtimod. Det er enkelt og elegant. Fintfølende. Og får tonerne til at vugge mere levende, giver dem krop.

Musikken er stadig lidt tilbageholdt og stille, men ikke stilfærdig. Stemningspræget. Nu mere i retning af blid nat end af støvet dag. Men det kan givetvis opleves forskelligt fra gang til gang. Måske endda alt efter, hvornår på døgnet pladen sættes på.

Sax og flygelhorn har en anelse mere grovhed, et lidt mere ru mæle, denne gang.

Guitaren er det mest forfinede element - uden at være for perfektionistisk. Hvert instrument klinger dybest set af jazz, men men musikerne får dem til tilsammen at bevæge de sig på grænsen af alt muligt andet.

Frem for alt er fortroligheden mellem musikerne blevet større. De spiller friere, med en stærkere fornemmelse af hinanden.

Pauseland kan blive et rigtigt spændende landskab.