Dommerpanelet består af musicalstjernen Julie Steincke, Zentropa-direktøren Peter Aalbæk Jensen og multikunstneren Martin Hall. Foto: DR
Offentliggjort 01.02.09 kl. 13:28
Musikeren Martin Hall, der var dommer i Talent 2008, påstår, at YouTube ikke vil vise musikvideoen til et nummer fra hans nye album.
Den erfarne danske musiker og forfatter Martin Hall, der var en af tre dommere i underholdningsshowet Talent 2008 på DR1, påstår nu via sin officielle hjemmeside, at:
"YouTube har pr. 31. jan. 2009 kl. 14.00 censureret den nye Martin Hall video “P.O.” fra hans nye album "Hospital Cafeterias".
Det udkommer i mandag.
Det forklares videre, at videoen "tilsyneladende (er) blevet censureret pga. dens seksuelle undertoner – en ganske ironisk kommentar til massemediernes generelle fokus på kvinder og sex, idet den nye ”P.O.”-video intet andet viser end en slowmotion-optagelse af en sløret kvindekrop i lingerie".
Musikvideoen er instrueret af den danske fotograf hansen-hansen.com. Nummeret er et samarbejde mellem Martin Hall og den danske electronica-legende Else Marie Pade.
Det fastslås på martinhall.com, at musikvideoen "vil blive forsøgt relanceret på et alternativt medie".
Annonce:
Annonce: