Sanger Brian Johnson (tv) og leadguitarist Angus Young optrådte i fjor i Parken. Foto: Valdemar Jørgensen
Offentliggjort 20.06.09 kl. 03:15






Det berømte rockband leverede et godt og gedigent samt let genkendeligt show. Bandets stjerne Angus Young viste både bagdel og klasse som el-guitarist.
Parken, København:
AC/DC,
fredag aften
Parken var proppet, og vejret kunne ikke have været meget bedre, da et af verdens bedst sælgende og mest populære rockbands gik på scenen.
I timerne op til koncerten med AC/DC kunne man frygte det værste. Det havde nemlig både tordnet og lynet, og flere gange var der blevet skruet op for hanen med kortfattede, meget voldsomme regnskyl.
Det var alt sammen glemt, da de fem midaldrende mænd trådte ind på scenen og modtog en varm og voldsom hyldest fra et forventningsfuldt og i stor udstrækning fanbaseret publikum.
Mange havde brugt ventetiden til at shoppe lystigt i boderne med bl.a. et udvalg af røde djævlehorn til at placere i panden og T-shirts med et af rockhistoriens stærkeste logoer.
Rundt om på stadion kunne man se mere eller mindre vellykkede kloninger af bandets absolutte stjerne, guitaristen Angus Young. Han er blevet verdensberømt for altid at stille op i klassisk skoleuniform - sorte sko, hvide strømper, korte mørke bukser, hvid skjorte, mørk jakke og kasket.
Det var karakteristisk for koncerten, at den voldsomt mandsdominerede tilhørerskare var meget tørstig efter alkohol. Således havde masser af publikummer allerede inden de først toner af indledningsnummeret ”Rock N Roll Train” et lidt bøvet ansigtsudtryk. Det afholdt dem dog ikke fra at blive ved med at forsyne sig med stribevis af fadøl, og der var sjældent set lange køer ved ølboderne under hele det godt to timer lange show.
Hvis der var fans, der havde håbet, at kvintetten ville genopfinde sig selv med en helt anderledes sætliste, blev de slemt skuffede. AC/DC har siden verdensturneens begyndelse i fjor i stor udstrækning holdt sig til de samme sange. Det vil sige et miks af numre fra 2008-albummet ”Black Ice” og gamle klassikere som ”Back In Black”, der som tredje nummer for alvor satte koncerten i gang.
Det flotteste ved udgaven var den tyngde, som den fokuserede og hårdt arbejdende treenighed, samlet omkring trommesættet bagerst på scenen, fik fremtryllet, og det var bestemt ikke sidste gang, at trommeslager Phil Rudd, bassist Cliff Williams og rytmeguitarist Malcolm Young fik bevist deres værd.
Til gengæld trængte Brian Johnsons hæse vokal ikke specielt overbevisende igennem på ”Back In Black”, og andre gange under showet virkede han en anelse stakåndet.
Men man kunne se igennem fingrene med meget, da sangeren var den eneste, som kommunikerede med publikum, og han fremstod trods gruppens lange karriere og stjernestatus meget jordnær og taknemmelig for bifald og begejstring.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: