Masser af fans mødte op til, da Trentemøller gik på scenen klokken 00.30. Foto: Emil Ryge Christoffersen
Offentliggjort 03.07.09 kl. 06:44






Trentemøller kastede sig ud i den svære disciplin at underholde masserne foran Orange Scene med et dj-sæt. En håbløs opgave. Men Trentemøller løste den ikke desto mindre noget nær optimalt.
Masser af fans mødte op til, da Trentemøller gik på scenen klokken 00.30. Foto: Emil Ryge Christoffersen
Steen Jørgensen fra Sort Sol og sangerinden Marie Fisker gæstede Trentemøllers koncert. Foto: Emil Ryge Christoffersen.
Orange Scene:
Trentemøller
Torsdag nat
Jeg kunne ikke stå for fristelsen til at omdøbe Trentemøller til ”Trendy-Møller”, allerede da han udgav sit formfuldendte debutalbum ”The Last Resort” i 2006.
Nu plejer trend kun at vare året ud, men i tilfældet Trentemøller holder kælenavnet fortsat, og i en omskiftelig popverden er det opsigtsvækkende i sig selv. ”The Last Resort” har tilmed solgt over 15.000 eksemplarer herhjemme, og det er helt vildt, når vi taler om drømmende og sfærisk instrumentalmusik, man kan proppe i den knap så kommercielle bås; ”electronica”.
Trentemøller kan noget helt særligt på plade og scene, og hvor ofte er det også set, at en dansk musiker får lov til at afrunde en torsdag aften på Orange Scene med et dj-sæt? Nej vel, og det er endnu mere imponerende, at et meget stort publikum rent faktisk blev hængende til det to timer lange show.
Her sørgede de for at forvandle pladsen foran scenen til et stort og dundrende dansegulv, hvor støvskyer erstattede røgkanoner og svingende glowsticks gjorde det ud for svimmelt lys fra discokugler.
I min optik er det godt nok ikke anbefalelsesværdigt at flytte dj-solister fra klubbens eller teltets intimitet og op på en kæmpe-scene. Bare tænk på tidligere uforløste Roskilde-”koncerter” med Fatboy Slim og Chemical Brothers samme sted.
Men Trentemøller havde efter eget udsagn selv hevet penge op af lommen for at kunne forkæle publikum med ekstra party-lir, en masse gæstemusikere og dansere, og kronerne var givet godt ud:
Trentemøller åbnede showet fra en oplyst platform, der var fremskudt i forhold til scenen, og de sært formummede dansere og den fantasifulde scenografi virkede heldigt inspireret af Daft Punk og The Knife: Smart og effektfuldt.
Ligesom musikken, der vekslede mellem luftige ambient-passager og smældende, reggae-inficeret electronica-drama. Den danske digital-digter er bestemt ingen kedsommelig techno/house-fundamentalist, og de mange gæster hjalp med variation i tempo og intensitet.
Den Orange fest gled over i højrød fiesta, da Ane Trolle dukkede op og sang den dub-boblende, knagende og knugende ”Moan” med de hypnotisk enkle linjer om erotisk besættelse.
Og Trentemøller gav nummeret en ekstra sløjfe ved at indflette den fantastiske guitar-bid fra The Cure's ”Lullaby”. Samlet blev det lyden af et internationalt klubhit af stor klasse.
Endnu bedre var aftenens største overraskelse. Her kom Steen Jørgensen på scenen og messede en af sine ældste sange, da Trentemøller præsenterede sit stilrene miks af Sods/Sort Sols ”Copenhagen” og Soft Cell's synth-klassiker ”Tainted Love”. Sikken fest! Som Mikael Simpson senere bidrog til med sobert basspil og klagende mundharmonika.
Trentemøller forener med god smag fortid og nutid - og alternative toner med electronica. Den formel resulterede torsdag nat i en gigantisk udendørs dj-fest.
Det gik mere end godt, men der er alligevel grund til at løfte den advarende pegefinger. Kære Roskilde Festival: Gør det venligst ikke til en tradition med dj's på Orange Scene. Meget få kan bære det.