Bossen eller bumsen? Mest det sidste faktisk, for Springsteen er først og fremmest besynger af de usle, oversete og fladtrådte skæbner. Foto: Uffe Frandsen
Offentliggjort 09.07.09 kl. 06:58






Toptændt Bruce Springsteen var mageløs, da han satte spirituel ild til 50.000 tilskuere i Herning. Sangeren er som født til evig flugt med sit omrejsende rock'n'roll-cirkus.
"Badlands”
"No Surrender"
"My Lucky Day"
"Out in the Street"
"Outlaw Pete"
"Working on a Dream"
"Candy's Room"
"Seeds"
"Johnny 99"
"Atlantic City"
"Hungry Heart"
"Rendezvous"
"Mony Mony"
"Thunder Road"
"Prove it all Night"
"Waitin' on a Sunny Day"
"The Promised Land"
"The River"
"I’m on Fire"
"Surprise, Surprise"
"Lonesome Day"
"The Rising"
"Born to Run"
"Hard Times Come Again No More"
"Bobby Jean"
"American Land"
"Rosalita"
"Dancing in the Dark"
"Twist and Shout"
Rock
MCH Outdoor Arena, Herning:
Bruce Springsteen
Onsdag
”Working on a Dream”. Titlen på det seneste Bruce Springsteen-opus er sådan set en opsummering af en 44 år lang karriere. I Springsteens ærke-amerikanske univers gløder der altid et abstrakt romantisk håb om bedre tider bag den næste bakketop, men som regel venter der blot mere modgang og en uendelig landevej forude: og en lektie om at man må arbejde hårdt for dollars, kærlighed og musikkens kvalitet.
Knokleriet med at holde rock-drømmen i live ramte en smuk, lidt forblæst, onsdag aften Herning i det jyske hjerteland, hvor streng arbejdsmoral også generation efter generation har taget livtag med tilbageholdte længsler. En del vidtløftige drømme har simret melankolsk over det flade landskab og er langsomt forduftet, men andre er med jysk stædighed blevet til noget. Som nu denne onsdag aften hvor det gjaldt det storladne projekt med at tiltrække en af de mest overlevelsesdygtige og største navne i amerikansk rock nogensinde.
Den kommercielle succes var fra start sikret med det imponerende skue af 50..000 feststemte fremmødte til Springsteens rock-cirkus. Arrangørerne havde også gjort en godkendt indsats for at undgå Horsens/Madonna-tilstande, hvor mange billetkøbere efterfølgende følte sig som sammenstuvet kvæg gennet ud på en pløjemark i alt for stort antal. På Hernings MCH Outdoor Arena kunne de fleste tilskuere se og høre nogenlunde tilfredsstillende, og der syntes at være styr på trafik, parkering og boder – så meget det nu er muligt med 50.000 mennesker samlet på et lille areal.
Så nu var resten op til rockens utrættelige og passionerede arbejdsmand. Sangskriveren man med et meget dårligt valgt øgenavn har døbt ”bossen”. For handler de fleste af Springsteens sange ikke netop mere om bumser end bosser? Om fladtrådte tabere, kulier og underskuds-eksistenser, der mest har lyst til at slå deres boss ihjel. Skæbner fra den amerikanske mytologi - og virkelighed - der med pedalen i bund og med blødende hjerte er på hvinende flugt fra dæmoner, kærestesorger, klaustrofobiske småbyer, tyngende social arv, simpelt udbytteri eller noget helt helt sjette.
Som i den aggressive, svulstige og kamplystne taber-hymne ”Badlands”, der åbnede koncerten i Herning med en knejsende veloplagt energi, der skulle vise sig at holde aftenen ud. Eller følg det evindelige Springsteen-tema om skæbner fra livets skyggeside i den nye, mesterlige musikalske ”Outlaw Pete”: Fortællingen om knægten der røver en bank, mens han stadig er i blealderen. Som myrder løs, mens han er ung – og som ender på evig flugt, fordi han ikke kan uddrive sin fortid. Sunget med intens indlevelse af Springsteen og fulgt skiftevis nænsomt og dundrende på vej af sangerens gamle kumpaner i The E Street Band. Eller tag de desperate unge hjerter, der med sugende længsel higer efter noget ægte i ”Born to Run” - fra 1975-gennembrudsalbummet af samme navn.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: