Anmeldelser:

Ingen musikalsk jul uden Mariah Carey. Denne gang er hun designet til dansegulvet.


Tip     Print     RSS     Del    

De 24 bedste nye julesange

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 01.12.09  kl. 11:51 

Gi' Bing Crosby, Wham! og Boney M. en pause: Kpn.dk har fundet 24 aktuelle bud på gode julesange - hør dem her. Hvad er din bedste julesang?

Pet Shop Boys har været på toppen af alverdens hitlister masser af gange - men nu topper de også JP's liste over de bedste nye julesange.

Det er jul, det er cool. I hvert fald når Julian Casablancas fra The Strokes spiller op til julebal i rockland.

Sukkergodter og lumre løfter fra Sukkerchok.

Tema
FIRE KNASENDE OPSAMLINGER

1

Diverse: ”Julefrokosten” (Nordisk Special Marketing)

En del sange fra Top 24-listen kan findes på soundtracket til ”Julefrokosten”. Plat film - men godt sammensat soundtrack (dobbeltalbum). Bl.a. med Martin Brygmann, Jimmy Jørgensen, Bing Crosby, Shu-bi-dua, Mia Bell & The Pedestrians og Lars H.U.G. & The Belltrees. Sidstnævnte i en herlig bossa-udgave af ”Last Christmas”. Alene den er alle pengene værd.

2

Diverse: ”Now Christmas 2009” (EMI)

Den traditions-stærke danske opsamling – med to cd'er. Bl.a. med Sukkerchok-nummeret fra listen. Og med bidrag fra bl.a. Gasolin', Wham!, Queen, John Lennon, ABBA, Erasure og Dido. Hele 40 numre i alt.

3

Diverse: ”In the Christmas Groove” (VME)

Spøjs jule-samling med sange indenfor genrerne soul, funk og rare grooves. Bl.a. med Jimmy Reed, Wild Honey, Jimmy Jules og Funk Machine.

4

Stella Polaris: ”Dansk vinterhygge” (A:larm)

Cool-jul med dette atypiske december-dobbeltalbum, der mest er skræddersyet til årstiden. Bl.a. med Tina Dickow, Trentemøller og CallMeKat. Fordel: Kan også bruges efter jul og nytår.

Ringo Starr: Y Not
Ringo Starr synger sammen med Paul McCartney på album, der er fyldt med positivt pladder og slappe produktioner. Læs artikel
Sebastian (Falconer Salen)
Rigtig mange af Sebastians sange holder. Det samme gælder hans gamle band. Men det gør stemmen ikke. Læs artikel
Erasure: The Innocents
Popduoens Erasure genudgiver det kunstneriske højdepunkt ”The Innocents”. De fleste numre holder stadig efter 20 år. Læs artikel

Drømmen om et december-hit kan tænde julelys i øjnene på de fleste musikere, og det er da også et faktum, at et langtidsholdbart julenummer kan være en alternativ pensionsopsparing for en sangskriver.

Vedkommende kan i bedste fald se frem til at modtage lune klejner fra pladesalg og royalties lige til sin dødsdag. Ja selv arvinger kan blive sikret økonomisk af et julehit. Som i tilfældet Leroy Anderson og hans udødelige ”Sleigh Ride” (1949), og emnet indgår litterært i Nick Hornbys roman ”About a Boy”, hvor den ugidelige hovedperson netop lever højt på faderens gamle julehit.

Så også i 2009 har mange håbefulde musikere prøvet at flette den perfekte julesang.

Her præsenterer Jyllands-Postens musikanmelder Anders Houmøller Thomsen sit bud på de 24 nye julenumre, der holder bedst. De er anført i prioriteret rækkefølge.

1

Pet Shop Boys: ”It Doesn't Often Snow at Christmas” (EMI)

Den engelske veteran-duo når træets grønne top med denne stjerne-skæring, der tidligere har været forbeholdt fanklubben. Sangen ringer julen ind uden at gå på kompromis med essensen af Pet Shop Boys.

En disco- og refræn-pumpet affære, der er i gavehumør med masser af klokke-klang, trompeter og syntetisk drama. Neil Tennant fanger perfekt dén vaklen mellem tungsind, længsel og næstekærlighed, der er typisk for julen: ”The Christmas message was long ago lost/ Now it's all about shopping and how much things cost/ It's meant to be goodwill as well as synthetic fun.”

Lyt her

2

Mia Bell & The Pedestrians: ”Busy Christmas” (ZI/Fi)

Det skønt rundtossede - og kulørt producerede - nye nummer er lavet af folk fra det eksperimenterende danske rockband Oh No Ono. Melodien er lige i øret, atmosfæren super-julet og guitaren er som flået ud af en rocket julesang fra 1960'erne. Og muse-stemmerne, ja dem er bandet jo i forvejen kendt for.

Søren Banjomus har denne sang øverst på sin aktuelle mp3-spilleliste. (Bemærk at de danske download-udbydere ved redaktionens deadline rodede med tracklisten til albummet ”Julefrokosten” - så det kan være svært at finde digitalt).

Lyt/download

3

A Fine Frenzy: ”Redribbon Foxes” (Virgin/EMI)

A Fine Frenzy er et alias for den amerikanske singer/songwriter Alison Sudol, som stadig har sit store gennembrud til gode. Jule-ep'en ”Oh Blue Christmas” kan måske hjælpe berømmelsen på vej, og især den selvskrevne ”Redribbon Foxes” formår at skabe hvid vinter-magi.

Sudol lyder som en mainstream-udgave af Mazzy Star. Country-blød melankoli – med godt blik for årstidens omskiftelige følelser: ”Joy doesn't come i boxes”.

Lyt her

4

Bob Dylan: ”Winter Wonderland” (Sony Music)

"The Times They Are a-Changin". Ja, i sandhed. Ikke mindst for Bob Dylan. Som del af hans monumentale og vægtige sangskriver-katalog er Bob Dylans seneste ubekymrede kanetur gennem en række jule-klassikere simpelthen ubegribeligt og bizar.

Men hvis Dylan ønsker at underminere myten om den humorforladte mørkemand i sangskrivningens elfenbenstårn, er ”Christmas in the Heart” ubetalelig. Stemmen er dog nedslidt, og hans traditionelle bud på klassikerne kimer ikke ligefrem til den store julefest. En undtagelse er udgaven af ”Winter Wonderland”. Americana-nuttet familie-pop raspende sunget af en hjertelig gammel rock-nisse.

Og råb ikke ”kommerciel plat” eller ”humbug”: Overskuddet går til velgørenhed.

Lyt/download

5

Julian Casablancas: ”I Wish it was Christmas Today” (Rough Trade)

Sangeren fra The Strokes har for nylig udgivet et fint soloalbum, og nu følger han op med en musikalsk kalendergave. Nummeret (en cover) lyder knap så overraskende fuldstændig som The Strokes, der spiller en julesang.

Dybest set er MC Einars kombination af ”cool” og ”jul” ikke noget, der virker, når det gælder julesange. De skal helst være hjertelige, varme og en smule sentimentale. Casablancas indie-træffer er en undtagelse. Sangen udgives først som digital download den 21. december, men den er allerede lækket på YouTube.

Se/lyt

6

Ronan Keating: ”Little Drummer Boy” (Polydor/Universal)

Boyzone-fans må nok fælde et par tårer, når de hører Ronan Keatings udgave af den gamle jule-traver ”Little Drummer Boy”. Stephen Gately fra det aldrende boyband nåede lige før sin død at bidrage med englerøst på nummeret, der præsenteres i et smagfuldt arrangement.

Kan man ikke få nok af Ronan Keating i julehumør, er der 11 andre numre at komme efter på det nye album ”Winter Songs”.

Lyt/download

7

Tori Amos: ”Snow Angel” (Universal)

Følsomt vibrerende ballade med Tori Amos fra hendes aktuelle album ”Midwinter Graces”. Flere af sangene - bl.a. ”Snow Angel” - har Amos selv stået for, men hun fortolker også folkeviser som "Candle: Coventry Carol" og "Holly, Ivy And Rose".

Hør den her

8

Jackson 5: ”J5 Christmas Medley” (Motown)

Du kan dynge nye Michael Jackson/Jackson 5-opsamlinger ind under juletræet med en sneskovl, hvis det ønskes. Det er de samme sange, som pakkes ind på nye måder, men der dukker sjove ting op fra gemmerne. Jackson 5-skiven ”Ultimate Christmas Collection” samler både tidligere udgivne sange - og numre der ikke før har været på markedet - og dette Jackson 5-medley er et muntert minde om Jackson-klanens snehvide uskyld og engle-vokalharmonier.

Lyt/download

9

The Antonelli Orchestra: ”Når du ser et stjerneskud” (Sony Music)

Er du til den sentimentale side, bør du allerede nu væbne dig med en karton servietter. Disney-fårekyllingens plirrende romantiske sang (i sin tid fordansket af Mogens Dam) følges nænsomt på vej af Vild med dans-orkestret.

Den skønne croon - og det instrumentale glimmer - får næsten en til at glemme Bjørn Tidmans legendariske udgave fra Disneys juleshow. Det nye album The Antonelli Orchestra: ”Loves Christmas” er dog ikke fri for bløde pakker: Dans f.eks. langt uden om Basims kliniske version af ”Jeg så julemanden kysse mor”, hvor han ufrivilligt komisk kvidrer: ”Jeg selv var lagt i seng/ som en artig lille dreng”.

Lyt/download

10

Jarvis Cocker: ”Slush” (Rough Trade)

Pop-særlingen Jarvis Cocker fra Pulp skuffede i år med sit nye soloalbum ”Further Complications”. Men selvfølgelig rummer det også inspirerede skæringer. Bl.a. den organisk bølgende rocksang ”Slush” (betyder ”sjap”), der sammenligner forelskelse med et snefald over storbyen. Og ender med at lyde som et klangligt juleeventyr fra The Velvet Underground. ”Yesterday you fell out of the sky/ Covered all my faults up, just like snow/ You turned this place into a Winter Wonderland/ I barely recognise who or where I am/ My heart melted at your touch: Turned to slush.”

Sådan Jarvis. Og lav så en ny Pulp-plade!

Lyt/download

11

Aqua: ”Spin Me a Christmas” (Universal)

Danmarks historisk bedst sælgende popgruppe bejler ekstra til julesalget med denne nye indspilning. ”Spin Me a Christmas” er at finde som en del af bonus-materialet på den nye udgave af ”Greatest Hits”-albummet fra i år.

Det er lyden af jul på Crazy Daisy med stivbenet dance, som den lød for ti år siden. Det er kort sagt Aqua Classic. Grantræet er syntetisk, og julenatten er lyst op af stroboskop-lys, men Aqua bevarer en håndværksmæssig tæft og ironisk humor: ”If not for Coca-Cola he would still have been green”.

Lyt

12

George Michael: ”December Song” (Universal)

Sne-drivende, sødmefuld julesang fra en af de største popkunstnere i nyere tid. George Michaels nye ”December Song” risikerer dog ikke at udkonkurrere hans egen evigtgrønne Wham!-juleklassiker, ”Last Christmas”. Men den nye crooner byder på nostalgisk sweater-hygge med gode linjer drysset ned over vinterlandskabet. ”There was always Christmas time/ Jesus came to stay/ I could believe in peace on earth/ And I could watch tv all day.”

Sangen blev præsenteret for et år siden, men kan først købes fra den 13. december. Universal Music oplyser, at den udelukkende udsendes digitalt herhjemme. Øv - når man elsker fysiske eksemplarer, der kan lægges under juletræet.

Lyt

13

Linda Andrews: ”En slæde til to” (Naxos)

Linda Andrews? Ja, hende der vandt X Factor tidligere på året. Hun er måske nok på vej ud i glemslens gråzone i selskab med den store flok af tidligere sangkonkurrence-spøgelser, men foreløbig hænger hun på. Aktuelt med et julealbum, hvor hun får et skub ned ad pisten af Malmö SymfoniOrkester. Den jazzede muntre ”En slæde til to” fungerer fint som en swingende udgave af Leroy Andersons gamle evergreen.

Lyt til numre fra ”Husker du julen...”

14

Hymns from Nineveh: ”Uncomplicated Christmassong” (Good Tape Records)

Bag navnet gemmer sig den ukendte Jonas Petersen, som debuterer med et album i 2010. Han tyvstarter med jule-ep'en ”Uncomplicated Christmassongs”, og vi er i et univers hvor navne som Nick Drake og Choir of Young Believers spøger.

Kristen folk er et nærmest ukendt begreb i Danmark, men nu kan du nævne mindst én repræsentant for genren.

Lyt

15

Sting: ”The Snow it Melts the Soonest” (Universal)

Sting lod for nylig høre fra sig med vinter-albummet ”If on a Winter's Night” der viser, at sangeren er blevet ualmindelig altmodisch (Schubert, Deutsche Grammophon, ældgammel poesi støvet af).

Den folk-tyste ”The Snow it Melts the Soonest” er dog en prægtig underspillet kærligheds-ballade. Og den hypnotiske og tidløse ro svarer faktisk til at iagttage faldende sne dekorere et landskab.

Lyt

16

Mariah Carey: ”All I Want for Christmas is You” (house-remix, Columbia)

Den syngende marcipan-gris Mariah Carey vrikker igen forførende ind i jule-varmen. Det er Joey Arbagey der har remixet juleklassikeren ”All I Want for Christmas is You” til en veldrejet dansegulvs-basker. Nummeret kan i øvrigt fejre 15 års jubilæum i år, og det hører stadig til blandt de mest populære december-radiotræffere.

Lyt

17

Olivia Newton-John, ”A Mother's Christmas Wish” (Target)

En rigtig tude-pianoballade med sangerinden, der satte ild i en masse drenge-hjerter, da hun for alvor brød igennem som den (overvejende) søde Sandy i ”Grease”-filmatiseringen (1978). Stemmen er stadig indtagende, og sangerinden er fortsat ekstremt renskuret. Ikke for sarte sjæle, der hader pop, men for poptøser, der elsker sjælere.

Albummet ”Christmas Wish” er tidligere udsendt i Australien, men det er først nu blevet lanceret for det store, internationale publikum.

Lyt/download

18

Miley Cyrus: ”Rockin' Around the Christmas Tree” (A&M)

Uforpligtende og traditionel udgave af Brenda Lee’s gamle jule-rocker. Her sunget af den 17-årige Miley Cyrus, der blev teenage-ikon som den nuttede hovedperson i Disney-serien ”Hannah Montana”. Nummeret indgår på det nye velgørenheds-album ”A Very Special Christmas 7”.

Lyt/download

19

Straight No Chaser: ”Rudolph The Red-Nosed Reindeer” (Atlantic Records)

A capella-bandet Straight No Chaser er blevet musikkens svar på kravlenisser i USA, hvor deres juleplader går som varm grød i december. Den nye ”Christmas Cheers” er ren underholdnings-glimmer til årstiden.

Lyt til medley

20

Carola: ”Heaven in my Arms” (Universal Music)

Den svenske Grand Prix-sangfugl har selv skrevet melodien til denne kristne jule-ballade, der tilmed er indspillet i Bethlehem, så man må sige, hun er dedikeret til sagen. Resten af det nye album ”Christmas in Bethlehem” sætter dog mere fokus på hysterisk vokal volumen end nænsom indlevelse og kører lynhurtig denne lytter træt.

Lene Siel præsenterer en fordanskning af ”Heaven in my Arms” på sit aktuelle album, som også har lånt pladetitlen fra Carola-sangen: ”Himlen i min favn”.

Lyt/download

21

De Glade Sømænd: ”Sømandsjulefrokosten” (My Way Music)

Skal det være bodega-folkeligt, så akvavitten skvulper, dækker De Glade Sømænd op til det store æde- og drikke-gilde. Baseret på en gammel folkevise, og det fordrukne nummer kan findes på soundtracket til filmen ”Julefrokosten”.

Lyt/download

22

Alberte: ”Mors juleparfumesang” (Sony Music)

En af dansk børne-tvs gudmødre, Alberte, er ude med en blanding af fortælling og sang for de mindste, og albummet ”Nissen, englen og Trut Brumlesen” rummer følgende melodiske opskrift på en rigtig jul: ”Egentlig syntes jeg, at du sku'/ smide alle planer/pligt – julen er fri/ den fanger du aldrig.”

Lyt/download

23

Jimmy Jørgensen: ”Det er dig jeg ka' li'” (Bossy Production)

Harmløs retro-hygge med Jimmy Jørgensen i en munter Motown-swingende sang, bl.a. skrevet af Martin Brygmann og Bossy Bo (eks-Østkyst Hustlers).

Lyt/download

24

Sukkerchok: ”Hele julenat – hele juledag” (Universal Music)

Sukkerchoks logrende, tidstypiske dansenummer er ganske vist af den slags, der gør en glad for, at julen ikke varer hele året. Men fanget i det rigtige humør - og ledsaget af af et par juleøl og en snaps - er der lummer charme over de danske hit-piger. Om ikke andet ankommer julemandens sukkerpiger med et skud søde mistelten-løjer og sexede løfter i en kold tid: ”Hop op i kanen, og af sted/ For der er julebal i nisseland når vi kommer hjem/ Og når klokkerne de ringer, er det hele fuldendt.”

Ho, ho, ho!

Lyt

Kom med DIT bud

Har du et bud på en rigtig god julesang, som ikke er med på listen herover, så kom med dit bud herunder.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår


Rytmisk musik


Film

Endnu en film om 11. september

Sandra Bullock og Tom Hanks forhandler om en rolle i film om terror-angrebet på World Trade Center. Læs artikel


Litteratur

Svensk forbrydelse i København

Sjöwall & Wahlöös roman ”Polis, Polis, Potatismos!” udstilles rundt omkring i København. Læs artikel


Teater

von Trier indtager teaterscenerne

Indefor blot to uger premiere på teaterudgaver af hele tre Lars von Trier-film Læs artikel


Billedkunst

Nees-Skalstrup får kunstbannere

I Nees-Skalstrup i Vestjylland er der hængt bannere op på hovedgaden. Læs artikel


Klassisk musik

Fra Bayreuth til The Met

Johan Reuter har næsten i stilhed haft sin debut på Wagner-festspillene. Læs artikel



Kultur

Rockstjerne "beskudt" med flasker

Publikum i Dublin fik nok af Axl Rose's notoriske forsinkelser og svarede igen på usmart måde. Læs artikel



Annonce:



Er det landets mest funky julehus?
22.000 dioder blinker i takt til musikken på et hus i Ganløse på Sjælland.
Julemanden er fra Australien
Dennis Stevenson forærer for andet år i træk alle sine ejendele væk til jul.
Kendte anbefaler 24 film og bøger
Fra i dag og frem til og med den 24. december, har vi bedt en lang række kendte danskere anbefale en film og en bog.
Hun forstår at levere hitsange
Katy Perrys nye album har underholdningsværdi. Men det er en kunstnerisk letvægter.
Lars H.U.G.; ingen Kliché
Lars H.U.G. spillede atter højdepunkter fra sin imponerende karriere i Århus Festuge, men snød os for Kliché-klassikerne.
Magien kom med mørket
Leonard Cohen begejstrede endnu en gang et dansk publikum til over tre timer lang koncert.
Superduo klar til hitlisten
Peter Sommer og Simon Kvamm rammer rigtigt som De Eneste To. Ind imellem gik der dog for meget Nephew i den uofficielle åbning af Århus Festuge.

Annonce:



Den alternative popstjerne
Er M.I.A. ægte? Det nye album viser i hvert fald, at hun er anderledes end andre hitskikkelser.
Den syge musik er rask
Tom Jones er aktuel med det album, som en pladeselskabschef har kaldt for en »syg joke«. Det er pladen bestemt ikke.
The Wall kommer til Herning
Hvis jyderne har lidt tålmodighed, behøver de ikke at tage til København for at opleve koncertopførelsen.
Hun er musikchefen
Isobel Campbell er ikke bare en køn pyntegenstand ved siden af mørkemanden Mark Lanegan.
Mr. Eels er blevet glad igen
Frontmanden i Eels, Mark Oliver Everett, er blevet glad igen. Det kan høres på nyt album.
Briter larmer som jetmotor
Klaxons var vildt hypet for tre år siden. Det nye album mangler de rigtigt gode sange.

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk