Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:

Tip     Print     RSS     Del    

Vinderduo: "Vi vinder i Oslo"

Af  MIA QVIST SCHEELSBECK

Offentliggjort 06.02.10  kl. 23:44 

De nye danske Grand Prix-vindere Chanée & N’evergreen er selvsikre og tror især, at de kan kapre østeuropæiske stemmer til maj.

De var iført blå fra top til tå og tog Aalborg og hele Danmark med storm. Chanée & N’evergeen var både overraskede og glade for sejren i det danske Melodi Grand Prix lørdag aften.

”Til maj kan vi byde på en smuk sang, der faldt ned fra himlen til os,” sagde den kvindelige del af duoen Chanée, da vinderne efter det store show mødte den danske presse.

Thomas N’evergreen har i de seneste seks år storhittet i Rusland og store dele af Østeuropa, og det, er han sikker på, vil hjælpe duoen med at vinde til maj i det internationale Melodi Grand Prix.

En af deres egne

”Jeg tror, at vi har en større chance for at vinde, fordi de ser mig som én af deres egne. Jeg er populær i Rusland, og jeg håber, at de vil stemme på os,” sagde Thomas n’evergreen, der bl.a. er populær i Georgien, Hviderusland, Ukraine og i Rusland, hvor han bor.

Ved siden af duoen sad en ganske lettet manager, der havde satset 7.500 kr. på, at de ville vinde.

”Jeg har vundet 60.000 kr. på dem, så det kan være, jeg giver en omgang senere,” sagde manager Stig Ulrichsen med et smil på læben.

Heick og de Mylius troede på sejr

De to Melodi Grand Prix-veteraner Keld Heick og Jørgen de Mylius var fra begyndelsen overbeviste om, at Chanée og n’evergreen ville vinde.

”Jeg har aldrig været så sikker på, at en sang ville vinde. De er jo relativt ukendte i Danmark, men melodien er bare så godt skruet sammen. Man kan huske den, og det er en ørehænger,” udtalte Jørgen de Mylius til jp.dk efter den store finale.

Også Keld Heick var ganske enig med sin Grand Prix-kollega.

”Jamen, det er en rigtig flot sang, og jeg vil faktisk gerne afsløre, at jeg har spillet på den. Det har været min favorit hele tiden, og jeg synes, at det var den rigtige sang, der vandt,” sagde Keld Heick.

Både Heick og Mylius mener, at sangen har rigtig gode chancer til maj.

”Thomas er jo kendt i Østeuropa, og det tror jeg er et rigtig stort plus,” vurderede Jørgen de Mylius, som i øvrigt mente, at der var flere sange med gode kvaliteter i år.

Konkurrenter begejstrede

De andre deltagere i årets Melodi Grand Prix var også begejstrede for vindersangen.

”Det er den rigtige sang, der vandt. Det er et hit, og der var så meget Abba, Police og Grand Prix i den,” mente Thomas Barsøe.

Simone – som ellers var favorit til at vinde – var enig.

”Det er en fantastisk sang og en rigtig vindersang. De fortjener det. Jeg er ikke selv skuffet, for jeg synes, at jeg vandt bare ved at synge,” sagde den 18-årige sangerinde til jp.dk.

Læs også: Ukendt duo løb med Grand Prix-sejr

Se fotoserie: Her er deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix

Ordet er dit: Hvad synes du om Dansk Melodi Grand Prix 2010?


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Rytmisk musik


Film & tv

Stumfilm gør overraskende comeback

Stumfilmen The Artist er storfavorit til Oscarfest med 10 nomineringer. Er ny trend på vej? Læs artikel


Litteratur

Castro udgiver omfattende selvbiografi

Leder af den cubanske revolution, Fidel Castro, har udgivet sine erindringer på mere end 1000 sider. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel



Kultur

Harry Potter skuffet over prisfest

Tre oscarnomineringer og så kun i de tekniske kategorier. Snobberi, siger Daniel Radcliffe. Læs artikel



Se Tyskland vinde Melodi Grand Prix
Se og hør sangen fra Tysklands Lena, der vandt Melodi Grand Prix.
Nr. 2: Tyrkiet: We Could Be The Same
Gruppen maNga.
Nr. 3: Rumænien: Playing With Fire
Sangduoen Paula Seling & Ovi.
Mand løb ind på scenen ved Melodi Grand Prix
Berømt sceneløber entrede scenen ved Melodi Grand Prix.
Chanée og N'evergreen lugtede sejren
Det blev til en fjerdeplads for Chanée & N'evergreen.
"Troede jeg skulle besvime"
Chanée var ved at lave stort i kjolen, inden Danmark fik den sidste finaleplads i Oslo.
10 ting du ikke vidste om Grand Prix
Hvorfor blev de skandinaviske lande sure i 1969?
Danmark: In a moment like this
Danmarks bidrag til årets Internationale Melodi Grand Prix.
Vindersangen fra Tyskland: Lena - Satellite
Lena er navnet på Tysklands deltager ved det Internationale Melodi Grand Prix.
Aserbadsjan: Safura - Drip Drop
Sangen handler om kærlighed og hedder "Drip Drop".
Israel: Harel Skaat - Milim
Harel Skaat står bag Israels sang til årets Melodiu Grand Prix.
Bulgarien: Miro - Angel si ti
Miroslav Dimov Kostadinov står bag Bulgariens bidrag til Melodi Grand Prix 2010

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/