Tip     Print     RSS     Del    

Selvmord (Musikhuset Aarhus), Rasmus Seebach (Train, Århus)

Af  KASPER SCHÜTT-JENSEN

Offentliggjort 21.02.10  kl. 12:20 

Både Rasmus Seebach og rapgruppen Selvmord spillede for fulde huse i Århus. Sidstnævnte klarede sig bedst.

Musikhuset Aarhus:

Selvmord

Train, Århus:

Rasmus Seebach

Lørdag aften

Det var et par høflige popstjerner, der besøgte Århus.

Rapgruppen Selvmords hovedperson L.O.C. spurgte ofte til publikums velbefindende i Musikhuset Aarhus, og den storsælgende popsanger Rasmus Seebach tvangsfodrede publikum med søde popsange på Train.

L.O.C. og Selvmord er dog langt mere end sødme.

Koncerten viste sig som et vellykket forsøg på at lokke flere unge mennesker til. Salen var fuld, og publikum rejste sig fra sæderne, allerede inden de tre rappere viste sig på scenen, og den dybe bas rev i stoleryggene.

Lyden af de tre rappere L.O.C. (Liam O’Connor), Orgi-E (Emil Simonsen) og Bai-D (Andreas Duelund) klædte hinanden med vidt forskellige stemmer, og med både beats og organisk lyd fra guitaristen og trommeslageren bevægede gruppen sig i et interessant, musikalsk univers.

Live fremstår Selvmord som et moderne rockband med rap-vokaler, og når aggressiviteten slippes løs, glemmer man alt om L.O.C.s høfligheder.

Manglende kontraster

Kontrasterne måtte man til gengæld lytte langt efter på Train, hvor billetterne til koncerten med popstjernen Rasmus Seebach var blevet revet væk.

Rasmus Seebach modtog tidligere på måneden tre Zulu Awards og tilbød i en af sine takketaler at dele prisen for årets danske hit med ”Kun for mig”-sangerinden Medina.

Popsangerens gode opførsel prægede da også koncerten i Århus, hvor publikum fulgte hans opfordring til at sende søde sms’er ud af huset under koncerten.

Men der var ingen modvægt til sødmen.

Koncerten var næsten ligeså kedelig som debutalbummet ”Rasmus Seebach”, der chokerende nok er solgt i mere end 90.000 eksemplarer.

Selv om det tilforladelige, men noget anonyme band løftede sangene en smule, var der aldrig fare på færde på Train lørdag aften.

Ingen af arrangementerne var så interessante, at de kunne fjerne opmærksomheden fra hovedpersonens himmelråbende banale tekster.

Og selvom han virkelig elsker, elsker, elsker sin engel, engel, engel for evigt, for evigt, for evigt, og publikum skrålede med i både den akustiske og den elektriske udgave af sangen, så fremstod landeplagen ligeså ligegyldig på Train, som den gør i radioen.

Fest til sidst

Men Rasmus Seebach havde et solidt tag i sit publikum. Især pigerne.

Flere græd, da han sang ”Den jeg er” til sin afdøde far, Tommy Seebach, og da vi som ekstranummer fik faderens grand prix-klassiker ”Disco Tango”, livede bandet endelig op.

Da begyndte festen. Desværre for sent.