Offentliggjort 10.03.10kl. 14:48
Den sygemeldte sanger kommer ikke til Aalborg før til næste år. Logistikken hang ikke sammen.
Da Eros Ramazzotti i 11. time måtte melde afbud til koncerten i Aalborg den 7. marts håbede både sangeren selv og Aalborg Kongres & Kulturcenter på en hurtig erstatningskoncert, men det er nu opgivet.
"Vi har arbejdet hårdt siden søndag på at finde en mulig dato for en hurtig erstatningskoncert med Eros Ramazzotti. Men her onsdag middag må vi erkende, at det ikke er muligt", siger en skuffet Ernst Trillingsgaard, der dog er sikker på, at de mange publikummer fra den næsten udsolgte koncert søndag nok skal få den italienske stjerne at høre.
Eros Ramazzotti tilbød, at han efter turnéafslutning i Moskva den 9. april var villig til at pakke de 11 lastvognstog igen og tage til Aalborg for at give en erstatningskoncert lørdag den 16. april.
Men den dag er koncertarenaen Gigantium optaget, og det har ikke været muligt at flytte de planlagte sportsaktiviteter.
"Vi har nu meddelt Eros Ramazzotti’s management, at vi meget gerne ville ligge billet ind på en ny koncert i Danmark,år han sandsynligvis i efteråret 2010 eller foråret 2011, drager ud på ny", siger Ernst Trillingsgaard.
De 5.500 billetter, der var solgt til koncerten, kan refunderes på posthuse med BILLETnet, eller ved henvendelse til Aalborg Kongres & Kultur Center, att. Billetkontoret, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.
Annonce:
Annonce: