Tip     Print     RSS     Del    

Dolly Parton (Forum, Frederiksberg)

Af  PETER SCHOLLERT

Offentliggjort 26.08.11  kl. 10:22 

Det var en veloplagt og velsyngende Dolly Parton, som mødte sit danske publikum.

Forum, Frederiksberg:

Dolly Parton

Torsdag aften

Dolly Parton begyndte på et tidspunkt at danse som Tina Turner. Det var, da hun på ganske imponerende vis i et energifyldt arrangement sang Ike og Tina Turners klassiker ”River Deep - Mountain High”.

Den 65-årige sangerinde lavede disse små energiske løb på stedet og vrikkede med kroppen, som om hun nærmest var en soulsanger og i gang med sin tredje eller fjerde ungdom. Bagefter gjorde hun grin med sig selv.

Overskud og overblik

Sådan var Dolly Partons koncert. Den berømte amerikaner var veloplagt og velsyngende, og hun viste hele tiden et stort overskud og overblik. Hun var langtfra blot hovedperson i et stort opsat show. For en aften var Forum blevet til hendes Dollywood.

Hun skiftede undervejs mellem forskellige slags instrumenter, og hun vekslede mellem at fremføre egne klassikere, mindre kendte - og mindre interessante - numre og fortolkninger af f.eks. The Beatles’ ”Help!” og Led Zeppelins ”Stairway To Heaven”. Det lyder måske absurd, at hun gav sig i kast med at forvandle rock til country. Det gav god mening, fordi hun magtede opgaven som sanger og havde et erfarent band omkring sig.

Den stærkeste oplevelse var uden tvivl hendes flotte enkle levering af ”Little Sparrow”. Ind imellem blev hun assisteret af et par korsangere og en keyboardspiller. Men det meste af nummeret var der kun hende til at tage ansvaret for, at sangen kom i sikkerhed. Det gjorde den så afgjort, og man kunne godt have ønsket sig flere af disse stunder. Dolly Parton har sangene og stemmen til det. I stedet prioriterede hun at præsentere publikum for flere nye, langt mindre interessante countrypopsange.

Godt og for grundigt

At Dolly Parton er en dame, der bestemmer og har styr på tingene, demonstrerede hun ved at gå på til tiden. Det havde en stor del af publikum tydeligvis ikke kalkuleret med. Der var rigtigt mange, der pludselig fik meget travlt med at finde deres siddepladser rundt om i den store sal.

”Walking On Sunshine” sang hun indledningsvis som en opfordring til, at det skulle være en aften med overskud.

Herefter fulgte en lidt tam udgave af diskonummeret ”Baby I’m Burning”, og så var det allerede blevet tid til en af hendes allerstørste klassikere ”Jolene”. Fremførelsen var god og gedigen. Men magisk var det ikke. Måske ville det have været anderledes, hvis sangen var kommet senere.

Fortsættes...