Tip     Print     RSS     Del    

Jean Michel Jarre (Falconer Salen)

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 02.04.08  kl. 12:40 

Jean Michel Jarre fik fremtiden til at lyde forjættende i 1976. Så funklende blev den ikke, og ”Oxygene” har også tabt lidt af pusten med tiden.

Falconer Salen:

Jean Michel Jarre,

tirsdag aften

Der er noget paradoksalt i, at en mand, der ransagede fremtidens klange i 1970’erne, synes fanget i evindelige nyfortolkninger af fortidens triumfer: Mød Jean Michel Jarre.

Den diskrete franske charmør og synthesizer-nørd, der med sin kliniske robotmusik fik 1970’ernes sen-hippier til at måbe, blev dog også hurtigt omfavnet af mainstreamen og trivialiseret som baggrunds-muzak i en uendelig parade af tv-programmer.

Gennembruds-albummet ”Oxygene” fra 1976 blev en megasællert, og den melodiske synth-klassiker er stadig Jean Michel Jarres trofaste følgesvend. Den 59-årige electronica-pionér turnerer for tiden med en nyopførelse af ”Oxygene”-værket, og tirsdag var han nået til Falconer Salen.

Robot-onkel i stødet

”Good evening!”, lød velkomsten, da Jarre effektfuldt drejede omkring mod publikum i en retro æggestol – med en fuldfed Peter Sellers/overbetjent Clouseau-accent. Det mindede om en skurke-scene i en gammel James Bond-film, men Jarre var nu kommet til København for at slå et slag for miljøet – ikke for at destruere kloden med en laser-kanon. Han introducerede missionen: At genopføre hele den gamle ”Oxygene” - og dét med de originale synthesizere. Nymodens computere og sequencere var bandlyst denne aften! Og da ”Oxygene” i sin tid konceptuelt var inspireret af en dommedags-vision, roste Jarre os danskere for allerede i 70’erne at tænke miljøvenligt.

Blip, båt – det går godt

Der er da også noget undergangs-skydække over den gamle synth-symfoni, men den antikke maskin-musik er nu primært kendetegnet ved pelsbløde gamle elektriske klange. Efter en intro med en masse atmosfære-sydende keyboard-flader, boblende laser-summen og blip-båt satte Jarre og assistenter i med det herlige staccato-tema fra ”Oxygene”. Det var selvfølgelig håndspillet! Sammen med spøgelses-jamren fra det sære theremin-instrument, blev vi sendt tilbage til fremtiden: Det vil sige et bud på hvordan nutiden skulle have lydt - og set ud - observeret fra Jarres futuristiske 70’er-optik. Men sådan gik det ikke: Vi pendler ikke til arbejde på Månebase Alfa i vores hypermobil. Øv. Fremtiden er ikke, hvad den har været, og franskmandens mesterværk blegnede også i visse forløb, når de musikalske virkemidler blev for monotone. Og da Jarre med et skulder-ophængt keyboard gav solo-lir, så han lød som den elektroniske musiks svar på Santana, røg der også en enkelt stjerne. Men den konsekvente retrostil og den minimalistiske scenografi gav til gengæld publikum en intim og intens koncert med en hårdtarbejdende Jarre, der beviste, at han engang var banebrydende.

Jean Michel Jarre giver koncert igen i aften i Falconer Salen. 9. april optræder han i Musikhuset Århus, Århus og den 10. april gæster han Kulturcenter Limfjord, Skive.