Tip     Print     RSS     Del    

Anmeldelse: Bruce Springsteen (Parken)

Af PETER SCHOLLERT

Offentliggjort 30.06.08 kl. 09:37

Dårlig lyd i Parken tog kvælertag på koncerten med en ellers smilende og veloplagt Bruce Springsteen.

Parken, Østerbro:

Bruce Springsteen & The E Street Band,

Søndag aften

Når en af verdens mest beundrede livesolister kommer til byen med sit berømte band, har man al mulig grund til at forvente en speciel oplevelse.

Dén fik man ikke, da amerikanske Bruce Springsteen og The E Street Band gav koncert i Parken.

Rammerne var ellers i orden: Fuldt hus, tørvejr, en hæderlig høj aftentemperatur og næsten ingen vind.

Til gengæld viste lydforholdene sig at være rystende dårlige, hvilket kun kunne forbavse.

Parken, koncertarrangør Live Nation og Bruce Springsteens lydfolk burde efter tidligere koncerter have et indgående kendskab til hinanden. Derfor burde der også have været et sikkert grundlag for at fremtrylle en stærk lydkulisse.

Umuligt at høre

Men nej.

Det var i begyndelsen stort set umuligt at høre, hvad hovedpersonen sang, mens den karakteristiske store og omfattende E Street Band-lyd blev til en irriterende omgang bulder og brag.

Oppe foran scenen kunne man på (de alt for små) storskærme se, at der var et party i gang mellem Bruce Springsteen og et begejstret udvalg af mænd og kvinder samt enkelte børn.

Flere af tilhørerne fik lov at røre ved hovedpersonens sorte skjorte, mørke jeans og støvler eller hans mikrofon eller guitar. Andre forsøgte at fange hans blik, mens de fleste sang med på numre som ”Radio Nowhere”, ”The Promised Land” og ”Spirit In The Night”.

Men feststemningen og euforien til denne forrygende fanfest kunne ikke for alvor forplante sig til masserne.

Hul igennem

Jeg ved det, da jeg bevægede mig rundt blandt publikum for at finde et sted, hvor lyden var til at holde ud.

Men hverken min siddeplads på den ene langside eller forskellige placeringer nede på plænen i samme side eller bagerst midt for gav mulighed for sådan rigtigt for alvor at opleve og nyde ord og musik.

Kun momentvis blev der hul igennem:

”Blinded By The Light” swingede med kollektivets styrke, mens der var noget forfriskende rock’n’roll-enkelt over ”Working On The Highway”, som Springsteen stod i spidsen for på akustisk guitar og med et drenget smil.

Flere gange i løbet af aftenen lod hovedpersonen publikum bestemme en sang. Det skete ved, at Springsteen håndplukkede skilte med sangtitler fra de forreste tilhørere.

Et af de numre, der endte med at blive spillet, var klassikeren ”Hungry Heart”. Men på grund af de dårlige lydforhold blev der aldrig skabt en optimal kommunikation mellem Springsteen, der ellers tydeligvis stræbte efter en kollektiv sangoplevelse, og hele Parken.

Fortsættes...