"Top crowd", lød forsanger Liam Gallaghers ros til de begejstrede tilhørere. Han betalte tilbage ved at være aftenens suverænt stærkeste Oasis-skikkelse. Foto: Torben Stroyer.
Offentliggjort 09.11.08 kl. 02:31






Forsanger Liam Gallagher beviste, at han er Oasis‘ altafgørende aktiv.
Falconer Salen:
Oasis,
lørdag aften
Fodbold på tv eller stadion om eftermiddagen. Rock om aftenen med masser af øl. Tømmermænd næste morgen, måske krydret med et lille hurtigt skænderi med konen/kæresten og en indestængt drøm om at kunne ligge på sofaen hele dagen i selskab med fladskærm og fjernbetjening.
Britiske Oasis’ musikkatalog passer perfekt til den klassiske stereotype døgnrytme for drengerøve i alle aldre.
På 14. år råber rockbandet, der oprindeligt stammer fra fodbold- og musikbyen Manchester, til disse banale – bedste, vil nogle argumentere for - følelser i manden.
Det blev der ført bevis for, da Oasis optrådte i den udsolgte Falconer Salen, hvor især mandfolkene konsumerede masser af fadøl (og spildte en hel del på det pæne gulv!), og hvor publikum skrålede med på de bedste numre i en grad, så det var en fornøjelse at være vidne til.
Der er, bør det understreges, ikke ret mange rock’n’roll-bands, der kan komme ind fra udlandet og skabe – positivt ment - den slags primitiv koncertstemning.
Oasis kunne.
Det skete med en kompakt elektrisk og til tider stærkt støjende rocklyd ved hjælp af en sætliste, der fusionerede sange fra den nye, semi-vellykkede plade ”Dig Out Your Soul” med en række af de numre, som bandet udgav i 1994-1996, ikke mindst ”Supersonic”, ”Cigarettes & Alcohol”, ”Wonderwall”, ”Champagne Supernova” og ”Morning Glory”.
Dengang i midthalvfemserne var brødrene Gallagher både Storbritanniens suverænt mest mediedækkede rockband og pumpet med stoffer, sprut og storhedsvanvid.
I Falconer Salen var sanger og sangskriver Liam Gallagher og hans storebror, guitarist, sangskriver og sanger Noel Gallagher, anderledes ædruelige og ganske enkelt professionelle.
De var nemlig ikke i nærheden af at optræde arrogante som i gamle dage, og der var ikke noget med at være dopede eller ligeglade. Heldigvis. Den slags kunne før i tiden nemt spolere en koncertoplevelse.
Anno 2008 var Oasis en velsmurt, driftsikker britisk rockmaskine.
Den bestod i liveudgaven af fire anonyme men også dygtige bandaktører, der ikke havde noget med gruppen at gøre for et dusin år siden, og så to brødre, hvor det godt nok var Noel, der havde skrevet alle klassikerne, men hvor det blev Liam, som med sin uskolede, punkrockede vokal fremstod som bandets suverænt største aktiv og sikre investering i en karriere for fremtiden:
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: