Tip     Print     RSS     Del    

Isobel Campbell/Mark Lanegan (Vega, København)

Af  KASPER SCHÜTT-JENSEN

Offentliggjort 26.11.08  kl. 11:18 

Med sin lyse røst fik sangerinden Isobel Campbell sin modsætning Mark Lanegan til at lyde endnu bedre.

Vega, København:

Isobel Campbell/Mark Lanegan

Tirsdag aften

Kontrasten er et sikkert hit. Ikke mindst i rockmusikken, hvor talrige kunstnere samarbejder med sine modsætninger for at ramme et interessant musikalsk udtryk.

Både The White Stripes og The Raveonettes lever højt på kombinationen af feminint og maskulint, men kun ganske få får så meget ud af spillet mellem vokalerne som den skotske skønsanger Isobel Campbell og det amerikanske udyr Mark Lanegan, som ligner en døende mand og synger, som blev hans gab brugt som offentligt askebæger.

Som Johnny Cash, der hev June Carter med op på scenen, giver disse to sangere hinanden masser af pondus.

På Vega kom samarbejdet bedst til udtryk i indslag som den blide ”Who Build The Road?”, hvor de to sangere skiftedes til at synge alene i et afpillet akustisk lydbillede.

Tilbagevendende gæst

Mark Lanegan må efterhånden karakteriseres som en tilbagevendende gæst på de danske rockscener.

På de senere års Roskilde Festival har den forhenværende Screaming Trees-sanger optrådt med både Queens Of The Stone Age og Soulsavers, og i foråret besøgte han og den tidligere Afghan Whigs-sanger Greg Dulli både København og Århus med den beskidte rockduo The Gutter Twins.

Interessen for at arbejde sammen med Mark Lanegan er forståelig, for hans plagede tobaksstemme kan trylle alt om til guld.

Kalder på modspil

Isobel Campbell, tidligere medlem af det skotske indie-kollektiv Belle & Sebastian, synger med en sødme, der kalder på modspil. Den får hun i Mark Lanegan, som gør hendes bedste sange til mørke, men dog fortrøstningsfulde duetter.

Som Nick Cave og Kylie Minogues skæbnesvangre møde ”Where The Wild Roses Grow”, blot mindre poppet og langt mere interessant.

Stjæler lydbilledet

Som i Screaming Trees og siden Soulsavers og The Gutter Twins kommer Mark Lanegan dog til at stjæle lydbilledet.

Selvom han stod helt stille med begge hænder spændt fast til mikrofonstativet under koncerten på Vega, spillede han konstant forestillingens hovedrolle.

Og selvom man må beundre Isobel Campbells avancerede korarbejde i aftenens første triumf ”Back Burner”, var hun blot en sagte hvisken under Mark Lanegans desperate mørke messen, som til gengæld sjældent er hørt bedre.

Andre steder i koncerten spillede Isobel Campbell end endnu mindre rolle. På sange som ”Rambling Rose” fra det aktuelle minialbum ”Keep Me In Mind Sweetheart” lagde hun sin vokal oven i Lanegans uden at gøre meget væsen af sig.

Fortsættes...