Tip     Print     RSS     Del    

Tina Dickow og Steffen Brandt (Roskilde-Hallerne)

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 09.05.09  kl. 10:24 

To af dansk musiks kommercielle giganter har slået sig sammen, og Steffen Brandt og Tina Dickow synger så selv verdens ulykkeligste mand må live lidt op.

Tina Dickow og Steffen Brandt

Roskilde-Hallerne, Roskilde

Fredag aften

Der har været fulde huse på landets spillesteder til den igangværende turné med Steffen Brandt fra TV-2 og Tina Dickow, og det er forudsigeligt.

Rent kommercielt har vi at gøre med to af dansk pop/rocks sangskriver-giganter, og det aldersmæssige spænd på 24 år gør koncerterne til samlingspunkt for et broget publikum. I Roskilde-Hallerne kunne den unge gymnasiepige meget vel udbryde; ”der går min klasselærer” – og begge generationer fik musik, de kunne relatere til.

Kontrasternes triumf

Brandt/Dickow er en kontrasternes triumf med den blonde, usentimentale sangerinde flankeret af den lunefulde og satiriske gamle ræv: Kvinde/mand, ung/ældre, syngende på engelsk/dansk og med hver sin angrebsvinkel på den slidstærke sang. Det er en match udtænkt i syvende pophimmel, og det er tydeligt, at hovedpersonerne trives med frikvarteret.

Samarbejdet har fundet sporadisk sted i de senere år, og konstellationen viste sig f.eks. uhyre effektiv i netop Roskilde sidste sommer. Her inviterede 31-årige Tina Dickow den 55-årige Steffen Brandt på scenen til sangerindens koncert på Roskilde Festivalens største scene. Det udløste bevæget fællessang på pladsen, da duoen gav en fordansket version af Leonard Cohens ”Hallelujah”.

Nedskudte drømme

På Bededag tilbage i byen ville det have været noget nær en skandale, hvis den sang var blevet glemt. De 900 bænkede gæster i Roskilde-Hallerne blev ikke snydt, og Cohens trodsige og desillusionerede salme er ikke langt fra hverken Brandts eller Dickows sangskriver-dagsorden.

Som sangerinden bemærkede kredser begge om længsler, drømme og forventninger, der ikke altid indfries, og hun illustrerede det selv med sin vel nok bedste sang ”Room With a View”. Dynamikken mellem de to århusianere gnistrede dog især i TV-2-sange med bremsen slået i, så fokus faldt på det fine lyriske indhold: Bl.a. ”Alt hvad hun ville var at danse”, ”Fald min engel” og ”Randers Station”.

Samtidig brillerede Brandt med nyskrevne, dansksprogede vers til flere af Dickows sange. Da Brandt for en stund sad solo på scenen var det dog også et fingerpeg om, at TV-2-sangeren ikke skal fyre sit band – og navnlig ikke guitar-virtuos Hans Erik Lerchenfeld.

Skal det derimod være akustisk, tilbagelænet og helt uden tomme show-kalorier, finder Brandt næppe nogen mere passende partner at alliere sig med end Tina Dickow.