Offentliggjort 07.08.09 kl. 23:28






Torsdag aften stod den på hovedregning af den mere fysisk udmattende slags. Et af sidste års store glædelige overraskelser, Hej Matematik, med Søren Rasted i front stillede op i nystrøget hvid skjorte og slips.
Pop
P3-scenen
Hej Matematik
Torsdag aften
Aqua-sangskriveren har droppet spikefrisuren og den tilbagetrukne rolle og kommer nu sammen med nevøen Nicolaj Rasted helt frem til – og ud over - scenekanten.
Det storsvedende band arbejdede hårdt for at lære publikum de grundlæggende regnefærdigheder.
Der blev ganget og divideret, og summen var en meget vellykket sing-along koncert på ikke mindst numrene Gymnastik, Du og jeg og det ommøblerede Michael Hardinger 80’er-hit ”walkmand”.
Så ku’ vi lær’ det, ku’ vi.
Oven i hatten fik publikum en lille forsmag på en senere koncert i festivalen. I nogle minutter var halvdelen af Aqua nemlig på scenen, idet Søren Rasted havde taget konen, skønne Lene Nystrøm, med. Hun vil nu hellere lege med barbiedukker end lave matematik, så hun forlod scenen efter et enkelt nummer med kommentaren.
"Vi ses på søndag."
Det lød på publikum som om, det var en aftale.
Annonce:
Annonce: