Tip     Print     RSS     Del    

Rammstein (Forum, Frederiksberg)

Af JAKOB LEVINSEN, litteraturredaktør

Offentliggjort 16.12.09 kl. 09:06

Rammstein er også i let afdæmpet koncertudgave ét af nyere tids mest medrivende og på flere måder provokerende rockbands.

Forum i København, tirsdag

Rammstein

Forhåbentlig har Tysklands førende rockband gennem de sidste 15 år købt stort ind af CO2-kvoter.

I modsat fald vil Danmark, at dømme efter Rammsteins vanen tro overdådige brug af lys, røg og fyrværkeri i Forum, nemlig nok skulle henligge i mørke de næste mange år.

Uanset at det hårdtspillende orkester selv hårdnakket hævder, at de, uanset al provokerende flirt med alt, hvad der er politisk og seksuelt ukorrekt i Tyskland – og det er jo ikke så lidt – nærmest er en slags venstrefløjsband.

Ønsker frøkenen mere?

Men sådan er der så megen pudsighed med det orkester, der uanset den brutale lydstyrke har nok så meget til fælles med de underfundige englændere i Pet Shop Boys og deres asketiske ældre landsmænd i Kraftwerk.

Som få andre mestrer de at forarge den ene halvdel af borgerskabet med at overskride alskens tabuer.

På samme tid gør de imidlertid også tykt grin med, hvor lidt og hvor billige tricks, der dog skal til for at den anden halvdel føler sig seriøst progressive og grænseoverskridende. Det aktuelle, demonstrativt grovkornede pornohit ”Pussy” (”Schönes Fräulein, lust am mehr? Blitzkrieg mit dem Fleischgewehr!”) er et pragteksempel.

Konfetti på tysk

Efterårets hitalbum ”Liebe ist für alle da” er naturligt nok i centrum for den aktuelle turné. Da den tyske familieminister har brilleret med, på grund af et par sange om heftig sex, at forbyde såvel pladen som live-opførelse af visse sange for unge under 18, har titlen pludselig fået sin helt egen ironi.

I Forum kunne man konstatere så meget, som at de bedste af de nye sange virker skræddersyet til koncertopførelse og i hvert fald ikke er mindre dramatisk anlagt end deres ældre modstykker.

Derimod er der indtil videre mindre regulært teater i måden, de bliver afleveret på, fraregnet i ”Pussy” forsanger Till Lindemanns gigantiske kanon-dildo, der spyede konfetti i de tyske farver.

Hængte dukker

At der var vikar på for den hospitalsindlagte tangentspiller Christian Lorenz, mærkede man musikalsk ikke meget til. Også fordi selve orkestret Rammstein først og fremmest består af en tordnende præcis krigsmaskine, og så den muskuløst karismatiske Till Lindemann til at gejle publikum op.

Sammenlignet med deres forrige turné, som er dokumenteret på den overdådige ”Völkerball”-dvd, virkede showet i Forum efter deres forhammerstandard nærmest en smule afdæmpet, uden pisk og menneskelig suppegryde og anden munterhed.

De makabre hængte dukker i den nye ”Wiener Blut”, inspireret af de østrigske Josef Fritzl-rædsler, var ret alene om billedlig talt at gå direkte efter struben.

Væbnet med vinger

Omvendt var der så lejlighed til, midt i frontalangrebet af lys og fyrværkeri og røg, at fokusere på, hvor skarptskårne og teatralske ældre højdepunkter i deres katalog som ”Feuer frei!”, ”Benzin” og ”Links 2-3-4” vitterlig er i sig selv. Lige såvel som nye slagnumre som åbningsfanfaren ”Rammlied”, ”Frühling in Paris” og en sejt rullende ”Haifisch”.

Den klassiske sejltur, hvor et af bandmedlemmerne stævner i gummibåd ud over publikums oprakte hænder, virkede her dog lettere rutinepræget.

Til gengæld sluttede koncerten på toppen med den gamle ballade ”Engel”, med Lindemann sædvanen tro iført brændende kæmpevinger.

Censur som i gamle dage

Tilbage står spørgsmålet, hvad der i sidste ende egentlig er mest politisk betændt: et par popsange, der satiriserer tykt og festligt over seksuelle og politiske floskler og fortrængninger?

Eller en tysk familieminister, der insisterer på at censurere kunst, i særdeleshed den nye plades mest ekstreme (og bevidst komiske) S/M-nummer ”Ich tu dir weh”?

Sanglinien ”I can’t get laid in Germany” bliver i hvert fald pludselig overraskende aktuel, så intet under hvis de seks tidligere DDR-borgere i bandet ind imellem får mindelser om gamle dage. Hvis ikke ligefrem associationer til endnu ældre tider i Tyskland.

Skru op for tabuerne

Ikke desto mindre er det, kunne man ved den relativt kortfattede koncert i Forum også opleve, mere end nogen andre Rammstein, der efter hen ved 60s års forståelig tabuisering har gjort tysk sprog og kultur stuerent over det meste af Europa. Ja ligefrem noget man kan samles om til fællessang.

Ikke ved at bøje nakken og krybe langs panelerne. Men tværtimod ved på meget intelligent og sågar vittig vis at skrue helt op for alle tabuerne og konflikterne.

Det er ikke så lidt af en kulturhistorisk bedrift, og man når under ”Engel” til slut at spekulere på, om det i virkeligheden var en kærlighedserklæring, da engang en amerikansk anmelder skrev, at Rammstein lyder som noget, der får skrækslagne bønder til at barrikadere dørene om natten.

Heldigvis spiller bandet den kommende sommer både på Amager og i Skive.

FOTOSERIE: Rammstein gav den gas