Tip     Print     RSS     Del    

John Hiatt & Lyle Lovett (Det kongelige Teater)

Af  NIELS LILLELUND

Offentliggjort 06.02.10  kl. 12:02 

John Hiatt og Lyle Lovett levede til fulde op til forventningerne fredag aften.

John Hiatt optrådte fredag aften på Det Kongelige Teaters Gamle Scene sammen med Lyle Lovett. Kom snart igen, lyder det fra vor anmelder. Arkivfoto

Det Kongelige Teater, Gamle Scene:

John Hiatt og Lyle Lovett.

Fredag aften

To mænd og deres guitarer, ikke videre. Sådan var scenen sat til Lyle Lovett og John Hiatt, der har bragt deres fælles turné til Europa efter i et par år at have optrådt i USA – ind i mellem andre arrangementer.

Deres show (hvis man kan kalde det det) lignede sig selv fra da jeg hørte dem sidst i New York, om end musikken nok fyldte lidt mere denne aften. De havde, vel i en anerkendelse af en vis sprogbarriere i forhold til deres lavmælte humor, skruet lidt for den del af deres optræden, der består af vittig ping pong de to imellem.

Det gjorde ikke noget, så blev der mere tid til musik.

Et højdepunkt

Det er for meget sagt, at de spiller sammen.

Det gjorde de på Lyle Lovetts Cowboy Man og i endnu højere grad på "My Baby Don’t Tolerate", et højdepunkt også denne aften, men ellers går det mest på skift; den ene spiller, og den anden ser beundrende til – mest Hiatt. Som da Lovett gav en intens udgave af If I were the man you wanted.

”Det er en god sang,” sagde en tydelig fascineret John Hiatt bagefter, og slog så selv en anden stemning an med "Memphis in the meantime". Det var i det hele taget dynamikken i koncerten; livet er ganske kompliceret, synger Lovett.

Sandt nok, svarer Hiatt, men vi kan jo lige så godt spille lidt rock’n roll, når vi nu er her.

Den største stemme

Ingen tvivl om, at Lyle Lovett har den største stemme og er den mest sofistikerede af de af de to med sin drilske, elegante, spændstigt postmoderne fortolkning af country-traditionen.

Det blev måske især tydeligt, da de to rundede koncertens officielle del af med Ain’t no more cane, den texanske fængselssang, som i de senere år har været en fast del af Lovetts live-repertoire.

Det er Lovett, der er den nybrydende kunstner.

Men det er John Hiatt, der er musikanten, og de to klæder hinanden glimrende.

De burde spille noget mere rock på Gamle Scene.

I hvert fald den slags rock, vi blev vidne til fredag aften. Det var i orden, det var ligefrem intenst, og da Lyle Lovett til slut gav den obligatoriske "Closing Time", var der ikke et øje tørt.

Kom snart igen.