Offentliggjort 26.02.10kl. 10:16






Veteran-gruppen Dalton har sat sejl til en Danmarksturné. Kursen er afstukket mellem brav folkelighed og åndfuld poesi.
Det Ny Teater, Horsens
Dalton
Torsdag
Hver for sig er de tre medlemmer af Dalton jyske rock-poeter med så meget dyrekøbt erfaring, at man må formode, enhver skepsis bare preller af på deres elefanthud. Trioen tæller Johnny Madsens bramfri og begavede hjertelighed. Allan Olsens sammenbidte kunstneriske ambition, der gør ham til en randområdernes kyniske profet. Og Lars Lilholts tidløse og afvæbnende troubadour-gerning.
Sammen er de virkelig en Dalton-bande: Træfsikre drømme-desperadoer, der sidste år scorede en storsællert med gruppens andet album, ”Tyve-Ti”, som gjorde ende på hele 17 års plade-pause.
Som Allan Olsen var inde på undervejs ved turnéåbningen i Horsens, skyldes ventetiden bl.a., at de tre personligheder ikke ”havde lyst til at se hinanden”. Netop den fægtende og spydige dialog blev faktisk en af hovedattraktionerne, da Dalton-drengene på ny red vestpå: Med plovfurede stenansigter og spontane anekdoter holder de fast i en karismatisk showbiz-tradition, man ikke finder magen til i det strømlinede moderne Danmark. Og skidt så med at musikken også er noget bagstræberisk. Og at Lars Lilholt er snublende nær at levere sin karrieres pendant til Bellis ”Teddybjørn” med den sentimentalt akustiske ”Jessica”, der handler om et hjemløst hippie-vrag. Og det kan tilgives, at første halvdel af Dalton-sættet havde svært ved at spille sig ud af en lidt hæmmet premiere-tøven.
Det er trods alt en ren provins-triumf at høre Johnny Madsen tilbage for fuld skaberkraft i den poetisk afskeds-vemodige ”Nattens sidste gæst” og i folkrock-braget ”Sæt sejl”. Den sidste fik bugnende medvind i Horsens, hvor hvert Dalton-medlem også gjorde sine kup. Allan Olsen med resigneret modenhed i den vittigt krasse ”Jeg har alderen med mig” og i hans nybagte oprids af den danske nationalkarakter: Den originalt fabulerende ”Rugbrød”.
Lars Lilholt glimrede bl.a. i ”Lilly fra Løkken”, hvor han beretter om at opleve den store ungdommelige kærlighed i et kvarters tid, indtil han bliver pandet ned af et brutalt fisker-monster.
”Måske var det Johnnys moster,” lød det drillende, mens Madsen svarede igen med en bekendelse om, at det havde været som at have ”oralsex med en haj” at synge duet med Lilholt i ”Natte-slinger”. Netop dette rock-brøl fra Thyborøn-legenden - bakket op af den tro væbner Knud Møller på djærv guitar - blæste bandet tilbage til rockens stenalder med forløsende urkraft: ”Natten den klinger/ der er ingen pegefinger/ i rock'n'roll!”
Slagkraftigt – dog uden uddeling af håndmadder: Torsdag aften syntes de gamle kontroverser og stridende egoer at være bilagt. Der var så vidt vides ingen slagsmål mellem Madsen og Olsen i kulissen, som ved en koncert i Herning tilbage i 1993. Slagsbrødrene er forsonede. I mange sange slår det stadig gnister i trioen rent kreativt. Men det funkler især humør-mæssigt.
Oplev dem, inden de ryger i totterne på hinanden igen.
Annonce:
Annonce: