Tip     Print     RSS     Del    

Tindersticks (VoxHall, Århus)

Af  KASPER SCHÜTT-JENSEN

Offentliggjort 11.03.10kl. 11:19

Onsdagens koncert med Tindersticks var så overbevisende, at det århusianske publikum for en gangs skyld kunne tie stille.

Tindersticks

Stuart Staples

David Boulter

Neil Fraser

• Tindersticks (1993)
• Tindersticks (1995)
• Curtains (1997)
• Simple Pleasure (1999)
• Can Our Love... (2001)
• Waiting for the Moon (2003)
• The Hungry Saw (2008)
• Falling Down A Mountain (2010)

www.tindersticks.co.uk

Rufus Wainwright (DR Koncerthuset, København)

Rufus Wainwright imponerede med sang og klaverspil. Det afpillede lydbillede klædte de fleste sange. Læs artikel

Doves: The Places Between: The Best of Doves

Manchester-bandet Doves er stadig ukendt for de fleste danskere. Nye lyttere kan med fordel begynde med dette overlegne opsamlingsalbum. Læs artikel

Hawaii-stjerne til Roskilde Festival

Han var en af det forgangne årtis helt store sællerter. Nu kommer han til Nordeuropas største rockfestival. Læs artikel

Læs mere om rock på musik.guide.dk

VoxHall, Århus:

Tindersticks

Onsdag aften

Så kunne det århusianske publikum endelig tie stille. Byens koncertgæster har en uheldig tendens til akkompagnere musikken med irriterende snak, og det fik forleden den amerikanske sangerinde Rickie Lee Jones til at råbe af publikum på Train og udvandre uden at give ekstranumre.

Anderledes var det under koncerten med Nottingham-bandet Tindersticks, hvis musik ind imellem leveres så forsigtigt, at den netop er i overhængende fare for at drukne i småsnak, klirrende glas og brummen fra barens dankortsautomat. Men onsdag aften kunne man for sjælden gangs skyld - i det mindst fra min plads forrest til venstre for scenen - nyde alle detaljer i musikken ude at lægge øre til publikums smalltalk.

Hviskende og messende

Der var god grund til at give forsanger Stuart Staples ordet onsdag aften. Ikke så meget på grund af det, han havde at sige, men mere på grund af den stemme, han gjorde det med. Sangerens mørke, klagende stemme var skiftevis hviskende og messende, men hele tiden så insisterende, at alle øjne hvilede på ham.

Stuart Staples er ganske enkelt udstyret med en af de bedste stemmer i britisk rockmusik.

Nye højdepunkter

Tindersticks valgte denne gang at basere en stor del af deres optræden på numrene fra det netop udgivne, ottende album ”Falling Down A Monuntain”.

Det gjorde ikke oplevelsen dårligere, for selv om Tindersticks havde sin storhedstid i 1990’erne og holdt en længere pause i det forgangne årti, er bandet også som pladeudgivende navn på toppen.

Blandt de nye numre stak det slæbende titelnummer samt balladen ”Factory Girl” ud som absolutte højdepunkter. Hele vejen igennem anerkendte Staples’ seks velklædte diciple betydningen af chefens røst og holdt sig respektfuld i baggrunden, inden de på få udvalgte tidspunkter gav sig selv lov til at larme lidt.

Stjerner til begge parter

Lidt nostalgi blev det også til. Blandt ekstranumrene kunne vi nyde ”Can We Start Again” og ikke mindst den langsomt opbyggede klassiker ”Raindrops” fra debutalbummet ”Tindersticks” (1993), der ikke kan anbefales varmt nok.

Vi fik en af den slags koncerter, der giver mig lyst til at gå hjem og finde alle bandets plader frem og lytte til dem igen og igen.

Fem stjerner til Tindersticks, fem stjerner til publikum.