Tip     Print     RSS     Del    

Savage Rose (Bygningen, Køge)

Af  JAKOB LAMBERTSEN

Offentliggjort 10.04.10  kl. 11:54 

Annisette og resten af hendes band var forud for deres tid for cirka 40 år siden. Det er de stadig.

Bygningen, Køge:.

The Savage Rose

fredag aften (turnépremiere).

Der kan siges meget godt om The Savage Roses fortjenester i årenes løb, deriblandt om den musik, der kom fra og med comebacket med "Black Angel" i 1995 frem til hovedsangskriveren Thomas Koppels død i 2006.

Men den guldgrube af musik, som The Savage Rose skabte i årene 1968-1973, da kun en blanding af uheld og stædighed hindrede et større internationalt gennembrud, overgår, hvad gruppen siden har præsteret.

Annisettes stemmes kraft og pragt, som var på niveau med Janis Joplins og Tina Turners, fik i sin tid selskab af en sofistikeret og kompleks blanding af især klaver, orgel og spinet. Det var melodiøs, heftig rock uden sidestykke både herhjemme og derude.

Mirakuløst nok har stemmen bevaret sin styrke og sin skønhed – så Annisette stadig kan fremføre sine sange med stor vægt og relevans, akkurat som Leonard Cohen og Povl Dissing stadig kan fremføre deres.

På opdagelse

Som unge mennesker i dag kan opdage usandsynlige kvaliteter i gamle Beatles- og Kinks-skiver, således er det med Savage Rose-musikken fra dengang. Det var søde fremtidstoner, og det er det stadig.

Synd, at publikum – som i Køge – ofte er ganske modent og mest kommer af nostalgiske årsager.

Nok er Annisette over 60 år, men musikerne omkring hende var næppe født, da det meste af denne musik blev til, og for dem er det et rent eventyr at gå på opdagelse i den. De er tilmed så dygtige, at de har forståelse og fornemmelse for den jazzede og forfinede stil, som brødrene Koppel m.fl. udviklede dengang.

Samtidig med Led Zeppelin

Ved turnépremieren blev spillet 4 numre fra de seneste 15 år. Resten af koncertens 18 sange var fra 1960’erne og 1970’erne, 13 af 14 fra før 1974.

Med bare fødder, storblomstret silkekjole og store metalsmykker strålede Annisette af hippiefortid. Men hun var nærværende og lagde krop og stemmekraft i hver en tone.

Alt tangentspillet var koncentreret hos én person, Palle Hjorth. Men musikken blev fremført kollektivt af de i alt fire instrumentalister og tre vokalister på scenen – udtryksfuldt, følelsesfuldt, kraftfuldt, glædesfuldt, imponerende frigjort.

Højdepunktet – og en voldsom demonstration af spændvidden – var en hel suite sammensat af "A Trial In Our Town", den instrumentale "Byen vågner", "Dear Little Mother" og "Screams Of Captured Birds".

Man blev mindet om, at The Savage Rose var samtidig med Led Zeppelin og Deep Purple og ikke til enhver tid stod – eller står – tilbage for disse i lydstyrke, vildskab og tyngde.