Peter Hayes vekslede mellem elektrisk og akustisk guitar under den overbevisende koncert med Black Rebel Motorcycle Club på Train. Foto: AP
Offentliggjort 27.05.10 kl. 10:02






Amerikanske Black Rebel Motorcycle Club fik både nyheder og ny-klassikere til at lyde godt i Århus. Publikum gik amok.
Train, Århus:
Black Rebel Motorcycle Club
Onsdag aften
20 minutter inde i koncerten sprang en ung pige op på skuldrene af en mand og bællede Jack Daniels af flasken.
Hun var som klippet ud af en musikvideo med rockorkestret Black Rebel Motorcycle Club.
Klædt i sort vrængede hun med på sangene og hang som symbol på den særlige eufori, der herskede på Train onsdag aften.
Publikum smed næverne i vejret, nogen crowdsurfede, og vagterne stimlede sammen, som var de bange for, at publikum skulle bryde gennem hegnet til scenen.
Det skulle jo nødigt gå som i Århus Hallen i 1965, da The Who nåede at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenter og inventar for en kvart mio. kr.
Vagterne slap med skrækken onsdag aften, men jeg har aldrig før set et publikum være så livligt på Train.
Jo, måske til Nik og Jay i december 2008, men det var noget andet.
Dengang tilbedte 800 unge piger to mænd i pels og blottet maveskind, mens musikken var sekundær.
Med Black Rebel Motorcycle Club handlede det ikke så meget personerne på scenen, men mere om den rendyrkede rocklyd, som de fremkaldte på deres guitarer.
Og ingen spiller bedre op til denne dyriske vildskab end Black Rebel Motorcycle Club.
Der er ikke meget originalitet over de sortklædte amerikanere, som læner sig op af 1950’ernes rock’n’roll og 1980’ernes hylende støjrock, men live leveres blandingen med så meget pondus, at det er umuligt at stå stille.
Black Rebel Motorcycle Club slog i 2001 igennem med det Jesus & Mary chain-inspirerede støjalbum ”B.R.M.C.”, fulgte to år senere op med den ligeledes larmende ”Take Them On, On Your Own” og stemte den akustiske guitar på den folk-inspirerede ”Howl” (2005).
Black Rebel Motorcycle Club udgav tidligere på årets det femte album ”Beat The Devil’s Tattoo”, som groft sagt er et opkog på de tidligere album.
Det betød dog ikke noget på Train, hvor alt lød godt. Nye sange som ”Aya” blev leveret ligeså overbevisende som tidlige hits som ”Spread Your Love” og ”Whatever Happened To My Rock'N'Roll (Punk Song)”.
Black Rebel Motorcycle Club spillede i to timer og 10 minutter, og det var ikke ét minut for meget.
De to frontmænd - Peter Hayes og Robert Levon Been - rev i deres guitarer og skiftedes til at synge så insisterende, at selv de forudsigelige sange fik nyt liv.
Støjen var gennemgående på Train, men med mundharpe i halvakustiske numre som ”Ain’t No Easy Way” sørgede Peter Hayes for afveksling.
Og så var der bandets nye trommeslager; århusianske Leah Shapiro.
»Hils på jeres hjemvendte pige,« mumlede Robert Levon Been mod slutningen af koncerten.
»Leah, Leah, Leah,« skrev publikum.
Leah Shapiro fortjente den taktfaste hyldest.
Hun hamrede løs på sine trommeskind og var hele vejen igennem på niveau med sine amerikanske kolleger.
Annonce:
Annonce: