Danske Agnes Obel har bosat sig i Berlin, hvor hendes musik bliver brugt i en reklamekampagne. Foto: PR
Offentliggjort 01.09.10 kl. 11:58






Agnes Obel lød lovende i samspil med festugens husorkester, men hendes koncert blev for stillestående.
VoxHall, Århus Festuge:
Desoto Caucus og Agnes Obel
Tirsdag aften
Det blev kun til en halv sejt til Agnes Obel i Århus Festuge.
Den danske sangerinden har bosat sig i Berlin, hvor hendes sang ”Just So” er blevet brugt i en stor reklamekampagne for Deutsche Telekom, men herhjemme er hun fortsat i forholdsvist ukendt navn.
Hun leverede tre flotte sange til Thomas Vinterbergs seneste film ”Submarino” og imponerede på årets Spot Festival, men da hun tirsdag aften optrådte sammen med festugens husorkester DeSoto Caucus, kom hun aldrig helt ude over scenekanten.
Agnes Obel sneg sig ubemærket ind på den mørke scene, dumpede ned bag flyglet og åbnede med et filmisk instrumentalnummer, inden vi fik den iørefaldende titelsang fra debutalbummet ”Philharmonics”, som udkommer 4. oktober.
Herefter faldt koncerten i intensitet.
Agnes Obel er uden tvivl en talentfuld sangerinde og pianist, men koncerten manglede dynamik. Vi fik ingen af de musikalske vredesudbrud, som eksempelvis amerikanske Tori Amos er kendt for. Det blev for pænt og for ensformigt, og koncerten kom derfor til at fremstå noget uforløst.
Sangerinden spillede nu heller ikke under de bedste betingelser under festugens koncertkoncept Medium Rare Sessions, hvor danske og internationale kunstnere gennem de seneste par år har knyttet nye musikalske venskaber.
Ikke alle koncertgæster kunne få øje på Agnes Obel bag flyglet, og efter kort tid begyndte den obligatoriske snak blandt publikum, som tydeligvis var kommet for at høre aftenens hovednavn Mark Lanegan.
Annonce:
Annonce: