Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:

Rammstein legede igen med tændstikker og kontroversiel heavy-pop, da greatest hits-turnéen rundede en udsolgt koncert i Forum. Onsdag aften går det løs i MCH Messecenter Herning. Foto: Anita Graversen.


Tip     Print     RSS     Del    

Rammstein (Forum, Frederiksberg)

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 22.02.12  kl. 06:18 

Et tætpakket Forum blev trakteret med det bedste torden- og lynilds-repertoire fra Rammstein.

Rammestein serverede en solid omgang greatest blitz i Forum. Foto: Anita Graversen.

Publikum var i den frad på Rammsteins side. Foto: Anita Graversen.

Forum, Frederiksberg:

Rammstein

Tirsdag aften

Koncerten gentages i aften i Herning

18 år med hårdrock og demagogisk dæmoni kræver sin metalmand.

Tyske Rammstein er faldet til patten og har udgivet et greatest hits-album, hvor samtlige medlemmer af bandet er afbilledet som hvide dødsmasker!

Et bud på tolkning: Trods kontroversiel kant er Rammstein for længst endt som hvermandseje, og musikken er blevet regulær mainstream og hitliste-inventar.

Bandet er forstenet i dødens favntag.

Grotesk humor

En af gruppens forcer har altid været humoristisk sans - ofte af en grotesk karakter - og de tyske Wagner-hårdrockere mestrer altså også en brutal selvironi.

Er der så alligevel liv i de gamle provokatører, selv om tyskerne efterhånden er blevet en firma-forudsigelig euro/dollars-magnet for den tyske økonomi?

Det fik det danske publikum et bud på tirsdag aften, hvor Rammstein inviterede til moderne folkeforførelse i Forums monumentale ramme, og mange ville nok efterfølgende brøle svaret: ”Jawohl!”

Fyr og flamme

Musikken fænger stadig i hjerte, krop og intellekt – og flammefesten er glødende kerne i sceneshowet.

Publikum blev helt bogstaveligt varmet op fra start med den storslåede ”Sonne”, der var en OL-åbning værdig med to store bål-bavner suppleret med kæmpe-tunger af ild, der slikkede grådigt efter band og publikum.

Ved koncertens andet højdepunkt var det alene musikken, der satte fut i det ekstremt tætpakkede publikum.

Sturm und Drang-klassikeren ”Mein Herz Brennt” blev et orkestralt pragtstykke, hvor et klaustrofobisk knugende vuggevise-tema brat splintres af en glødende metalnæve af passioneret hårdrock.

Værsgo, et brændende og blodigt hjerte revet ud af brystet og smækket op i hovedet på små børn og ubevogtede sjæle:

”Mit diesem Herz hab' ich die Macht/die Augenlider zu erpressen/ich singe bis der Tag erwacht/ein heller Schein am Firmament/Mein Herz brennt!”

Grumt eventyr

Den gotiske ondskab lurer under puden, når Rammstein flirter med en uudgrundelig blanding af melodisk masseforførelse og eventyrlig, dyster poesi.

Her skal konkurrerende metalbands stå tidligt op og ryste tømmermændene grundigt af sig, hvis de vil i nærheden af at matche sanger Till Lindemanns lyriske flair for provokation og drillende vid.

Og Rammstein var denne gang virkelig kommet for at give totalshow. Stærke sager på stribe. Bl.a. ”Du hast”, ”Ich Will”, ”Mutter” og ”Amerika”. Og rasende effektjageri, hvor der blev samlet op på tidligere turnéers overrumplende indfald: Bandets prügelknabe kogt med gigantisk flammekaster i den sorte gryde i kannibal-lækkerbidskenen ”Mein Teil”, og Lindemanns brandslukker-dildo i ”Bück Dich”.

Den lille sexturist

Rammstein synes til enhver tid at foretrække chok frem for ritual-rock, og tyskerne bevæger sig bevidst meget langt over i grænselandet for plat og dårlig smag. Men der er begavelse bag de fleste provokationer.

Som i ”Pussy”, som bandet gav en energisk udgave af i Forum. Bag alt porno-postyret omkring videoen gemmer sig komik i høj potens og en vittig satire om en desperate sexturist: ”Life’s too short so I can’t wait/Take me now, oh, don’t you see/I can’t get laid in Germany.”

Altså det bedste til Rammstein og deres venner. Eneste minus var tyskernes velkendte svaghed. De synes stort set aldrig at overgå studieudgaverne på en scene.

Men midt i aftenens showmæssige greatest blitz var man tæt på at svede det ud og give sig helt hen til det musikalske flammehav.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce





Koncert-anmeldelser


Rytmisk musik

Soluna synger for sin afdøde ven

Når Soluna Samay tirsdag går på scenen ved Eurovision-semifinalen, er hendes sang dedikeret til vennen Che.Læs artikel


Film & tv

Nikolaj Lie Kaas spiller Carl Mørck

Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas får hovedrollen i Zentropas store sats på danske succesromaner. Læs artikel


Litteratur

Bog-app til ekstrem lav pris

Dansk forlag udgiver avanceret bog-app på dansk til ti gange så lav pris som papirbogen. Læs artikel


Teater

Teater: Vi hader København

Den ældgamle landsfejde mellem jyder og københavnere dyrkes i et nyt teaterstykke, som kan opleves i Kolding, Aarhus og Aalborg. Læs artikel


Billedkunst

Dansk videokunst til Venedig Biennalen

Jesper Just skal stå for det danske bidrag til den berømte italienske udstilling. Læs artikel


Klassisk musik

Tysk sanglegende er død

Tyskeren Dietrich-Fischer Dieskau blev regnet som en af de 20. århundreds største sangere.Læs artikel



Kultur

Mexicansk forfatterlegende er død

En af de mest betydningsfulde forfattere i den spansktalende verden er død. Læs artikel



Annonce:

Garbage: Not Your Kind Of People
Det festival-aktuelle band Garbage gør en dyd ud af at lyde, som det gjorde i storhedstiden.
Spiritualized: Sweet heart Sweet light
Spiritualizeds hjerne led under indspilningen af det nye album. De 11 sange fejler til gengæld ikke noget.
Muren indeholder mere musik
Et nyt bokssæt giver et indblik i, hvordan Pink Floyd med Roger Waters som primus motor nåede frem til at kunne udgive et af rockhistoriens mest succesrige album.
Tid til at danse
Tindersticks leverer stærkt album før koncertbesøg i marts.
Den svære musikalske arv
Er Mathilde Falch blandt de få børn af kendte musikere, der får luft under karrieren?
Modig og grænsesøgende
Første halvdel af det længe ventede, nye album med danske Spleen United er meget iørefaldende og vedkommende på den elektroniske musiks præmisser. Anden halvdel af pladen holder ikke samme niveau.
Mislykket foryngelseskur
De fleste nye sange floppede fælt ved Sanne Salomonsens turnépremiere.

Annonce:


Charmen virker kun i kort tid
The Big Pink fik masser af tilhængere med debutalbummet. Nu vender den britiske duo tilbage med et opus uden megen substans.
Hun lader sig altid instruere
Charlotte Gainsbourg er på film nøgen og vanvittig. Som sangerinde er hun mindre dramatisk i sit udtryk - men stadig interessant.
Pakket for pænt ind
Mads Björn har en fortid som sanger i gruppen Limf, og han er stadig medlem af bandet The King And I. ”Monolith” er hans debutalbum som solist.
Han har altid været for meget
Pop: Til næste år vender Rufus Wainwright tilbage til Danmark og stiller op til en koncert med nye sange. Med et omfattende bokssæt gør han status over sin karriere så langt.
Nøglen til gode oplevelser
Amerikanske The Black Keys bruger blues, glamrock og knivskarp soulstil på et iørefaldende album, som er solidt produceret af Danger Mouse.
Borat var tæt på at ryge i asfalten
Det var tæt på at gå helt galt, da Sacha Baron Cohen, også kendt som Borat, i Cannes, skulle promovere sin nye film ´Diktatoren´.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/