Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:

The National Bank fryder med funky fremtidspop og en norsk englerøst, der tager kampen op med både Thom Yorke og Morten Harket. Pressefoto


Tip     Print     RSS     Del    

The National Bank: Come on over to the Other Side

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 11.02.08  kl. 19:55 

Dagens bankrådgivning er klar: The National Bank hører til blandt nutidens største norske bands.

The National Bank
  • Det norske band debuterede i 2004 med albummet "The National Bank", som i hjemlandet opnåede platinsalg og en "Spellemannspris" i kategorien årets popgruppe.
  • Debutalbummet udkom dog først i Danmark sidste år.
  • The National Bank blev i Norge udråbt som "supergruppe", for bandet tæller en række kunstnerisk respekterede navn: Singer/songwriter Thomas Dybdahl (kendt for tripel-værket "October Trilogy"), brødrene Lars og Martin Horntveth fra Jaga Jazzist, Morten Qvenild fra Susanna and the Magical Orchestra og Nikolai Eilertsen fra rockbandet BigBang.
  • Gruppen spiller henholdsvis 5. og 6. april i Vega i København og i Voxhall i Århus.
Relaterede artikler

The National Bank:

Come on over to the Other Side

A:larm Music

The National Bank er blevet en national stolthed i Norge, og selv om gruppen egentlig blev dannet som et sideprojekt, har medlemmerne nu besluttet sig for at udvide åbningstiden i The National Bank.

God beslutning, for debutalbummet fra 2004 var en spændende og fængende plade, der fandt en god balance mellem sangbar pop og jazzet legelyst. En løs formular, som nordmændene viderefører på "Come on over to the Other Side", der viser tæft for poppens struktur og retningssans - samtidig med, at den frodige underskov spirer af lumske og finurlige detaljer.

Fremme ved mikrofonen kæler Thomas Dybdahl for ord og frasering med sin både sprøde og flødeskums-bløde vokal, der også har været med til at sikre ham en solid solo-karriere i singer/songwriter-land.

A-ha-oplevelse

Singlen "Family" får bandet til at fremstå som et norsk sidestykke til Air, som den franske duo lød i sin storhedstid: En kæk og hjertevarm ballade med en krystal-klirrende fremtids-klang og et magnetisk refræn. "Home" har hjemme et sted mellem et andet stilfuldt fransk band - Phoenix - og en Eric Gadd i funky 90'er-form. Resultatet er et af årets mest coole danse-numre.

Fuldendt falset

På "Taste of Me" synger Dybdahl bare så himmelsk falset-fuldendt, at han går i direkte konkurrence-konfrontation med Thom Yorke fra Radiohead og landsmanden Morten Harket fra A-ha. Det bliver ekstra pirrende kontrastfuldt takket være et arrangement, der rummer masser af stryger-poesi og som elegant foldes ud i en dansabel afslutning.

Niveauet er ualmindeligt højt. Dog fraregnet tre af albummets sidste numre, hvor nordmændene taber lidt af den melodiske tråd. Men ellers er der masser af argumenter for at placere en nævefuld sparepenge i The National Bank, som lige nu hører til blandt Norges mest lytteværdige grupper. Og apropos titlen, så kunne man jo tænke sig en reference til The Doors vision/ønskedrøm: "Break on through to the other side".

Det vil dog være at stramme den at påstå, at The National Bank sparker døren ind til en anden bevidsthed eller fremtiden. Men de åbner i hvert fald døren på klem. Og gennem sprækken synes jeg, at jeg kan ane omridset af to fornemme koncerter, når bandet snart spiller i København og Århus.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Plade-anmeldelser


Rytmisk musik

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel


Film & tv

Al Pacino skal spille kriminel

Efter en udflugt til tv vender Al Pacino tilbage til biograflærredet. Læs artikel


Litteratur

Ny platform spirer unge forfattere

Movellas er et nyt dansk medie, hvor brugerne kan læse, skrive og kommentere historier. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel



Kultur

Postbud giver 100.000 kr til sanger

Folmer Jensen-prisen, blev indstiftet af et musikalsk postbud, der levede meget spartansk. Læs artikel



Annonce:

Den evigt nysgerrige kunstner
Tom Waits demonstrerer på sit nye album, at han er en dygtig fortæller og hård kapelmester. Han kan f.eks. holde styr på Keith Richards fra The Rolling Stones.
Et overrumplende stilskift
Filmen/koncertoptagelsen ”True North” kan markere et afgørende vendepunkt for Tina Dickow. Sangerinden viser mod og eventyrlyst i selskab med DR UnderholdningsOrkestret.
Noel Gallagher's High Flying Birds: Noel Gallagher's High Flying Birds
For to år siden forlod Noel Gallagher Oasis i vrede. I dag er han aktuel med sin solodebut, der lyder som en lang skriveblokering.
Horrorklanen hærger igen
Flere eksplicitte sange om hor, had og helvede på jord fra hiphop-gruppen Suspekt.
Spilleglæde og gensidig respekt
Det millionsælgende funkrockband Red Hot Chili Peppers er klar med et solidt album.
Han er meget bedre som skuespiller
Jeff Bridges har med stor succes spillet rollen som musiker. •Den Oscar-belønnede skuespiller fortjener dog ingen hæder for sin præstation som sanger på et album.
Smukke toner fra Tennessee
Gillian Welch har været længe undervejs med sit nye album, der til gengæld er en sand fornøjelse.

Annonce:


Hun er stadig nysgerrig
Beyoncé leverer flere fine ballade-oplevelser og bevæger sig modigt ind i en sværm af beats. Hun får hjælp fra André 3000 og Kanye West og lader sig inspirere af Stevie Wonder og Earth Wind & Fire.
Fra hytte til helt
Justin Vernon alias Bon Iver forsøger med nyt album at finde vejen videre fra den succesfulde debut. Det står hurtigt klart, at han kun er et menneske.
Depeche Mode: Remixes 2: 81-11
Der er masser af gode rekreationer af Depeche Modes numre på tredobbelt remiks-cd. Danske Trentemøllers bidrag gør sig godt i det fornemme selskab.
Timing betyder alt
Take That er taget på en turné, der omfatter to shows i Danmark - nye sange udkommet.
Death Cab For Cutie: Codes And Keys
Det succesrige amerikanske rockband Death Cab for Cutie kommer nye steder hen med dette optimistiske og vellykkede album. Den eneste skønhedsplet er, at inspirationskilderne er meget synlige.
Modig og grænsesøgende
Første halvdel af det længe ventede, nye album med danske Spleen United er meget iørefaldende og vedkommende på den elektroniske musiks præmisser. Anden halvdel af pladen holder ikke samme niveau.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/