Tip     Print     RSS     Del    

Cody: Cody

Af  PETER SCHOLLERT

Offentliggjort 13.01.09  kl. 13:46 

Codys første udspil er kun en EP. Til gengæld er alle seks numre en god fornøjelse, præget af folk og country.

Cody:

Cody

Slow Shark Records

Kaspar Kaae er lig med Cody, der er ensbetydende med en glædelig musikalsk overraskelse her i årets begyndelse.

Danske Codys første udgivelse er en EP, altså et minialbum med et halvt dusin numre.

Med de kvaliteter, som man oplever, kan man umiddelbart godt undre sig over, at pladeselskabet Slow Shark Records ikke har investeret kræfter i at få udgivet et regulært album.

Højt niveau

Men det er faktisk mere på sin plads at glæde sig over, at der holdes et højt niveau fra begyndelse til slutning.

Midt på pladen finder man ”Comfort And Rage”, en af de smukkeste ballader længe hørt fra en dansk solist.

Den er præget af samme melankolske stemninger, som man finder hos f.eks. Band Of Horses og i Mark Lanegans samarbejde med Isobel Campbell.

Dylans spøgelse

Ydermere må man sige, at Bob Dylans venligtsindede spøgelse huserer rundt om i sangene.

Der er med andre ord også tale om arrangementer og en produktion, der er præget af såvel old school som moderne folk og countrymusik.

En umiddelbar styrke ved Cody er hans talent for at synge på engelsk.

For bortset fra, at han indimellem bliver en anelse for eksplicit i udtalen, er han stort set værd at forveksle med en, der har ævlet på engelsk/amerikansk i årevis.

Stilfærdig skikkelse

”Shame” er en anden stilfærdig skikkelse, der gør fint opmærksom på sig selv.

I første omgang kan man dog ikke lade være med at tænke på, at Cody fuldstændig har planket de følelser og stemninger, som sættes på spil på Mark Lanegan og Isobel Campbells plader.

Men efterhånden får sangen en smuk blå stemning, der fører tankerne hen til den danske hovedperson og en produktion, der ikke mindst laver et close-up på det akustiske guitarspil – det er lige før, at man i Troels Høeghs tørre klare produktion føler det, som om man er i samme rum som Cody.

Med titler som ”Crying You”, ”Just For You” og ”Make You Return” kan man godt få indtrykket af, at Cody har en del personsager at gøre op med inden for et særligt nærhedsprincip.

Personligt præget

Heldigvis virker lyrikken mere personligt præget end pinligt privatiseret, og i godt selskab med musikken får ordene ekstra kræfter.

Det opleves med ”That’s What She Sees”, der velsagtens er det bedste sted at begynde med Cody, da nummeret indeholder både ballade og tempo og udstiller et stort udsnit af den mangfoldighed af musikere, som hovedpersonen har formået at samle omkring sig.