Ferie



Anmeldelser:

Allan Olsen under koncert i Amager Bio. Foto: Finn Heidelberg


Tip     Print     RSS     Del    

Allan Olsen: Solo

Af FINN SMED SAHLHOLDT

Offentliggjort 06.04.09 kl. 15:02

Vellykket livesæt dokumenterer holdbarheden af Allan Olsens sange

Allan Olsen
  • Sanger, sangskriver, guitarist
  • Debuterede som 33-årig med albummet ”Norlan” i 1989 og prisbelønnet ved flere lejligheder.
  • Stammer fra Frederikshavns-området og inspirationen til mange af hans sange er oplevelser fra hjemegnen.
  • Han udgav i 2007 sit seneste og niende studieudspil ”Multi Importante”.
  • Det aktuelle cd/dvd-sæt er en optagelse af en koncert på Knudsens i Holstebro i februar i år. I alt 17 numre.
  • Dertil bonusmateriale på dvd'en: Optagelse af et nummer fra spillestedet Æsken i Århus i 1988 (en meget ung udgave af Allan Olsen) og et aktuelt interview med sangeren.
Relaterede artikler

Allan Olsen:

Solo

Live cd/dvd vol. 2

RecArt

Som Allan Olsen toner frem på dvd'en, kommer man uvilkårligt til at tænke på paven. Hans tophue giver mindelser om pavens kalot.

Lader man tankerækken fortsætte, er der jo noget messe over en optræden af den nordjyske troubadour og en masse liv og død i hans fortællinger.

Se bare på de første tekstlinjer, der indleder liveudspillet – Gud endda med i billedet:

Vorherre, han havde tømmermænd,

da jeg kom til verden.

Storken var alvorligt syg,

dens næb faldt af,

da den tabte mig ud af himlen

et sted mellem land og by.

Systemet får skyld for alting,

men hos mig er det noget rent meteorologisk,

der er galt,

når der er regn på vej

Dygtig guitarist

Dermed velkommen til Allan Olsens herligt skæve, underfundige og uforlignelige tekstunivers. Med undtagelse af netop dette nummer ”Regn på vej”, som har musik af Steve Earle, har Allan Olsen alene stået for samtlige 17 numre.

Når så manden tillige er en dygtig guitarist – han har tre guitarer og en banjo med på scenen – der kan variere fra det stille til det meget hårdtslående spil, er ingredienserne i orden til en strålende solokoncert.

Mangler ved cd'en

Live-cd'en er for så vidt i orden, men når man kender Allan Olsen, savner man uvilkårligt de små skæve indfald og historier, som han altid serverer mellem numrene.

På cd'en er der kun medtaget hans kommentarer undervejs på numrene. Eksempelvis efter at han har lavet en trompetagtig solo med sin egen mund og så fornøjet udtaler: ”Grin I bare, jeg har lige sparet et par tusinde til trompetisten,” og en anden gang, hvor han siger: ”Er det ikke fantastisk, hvad man kan leve af nu om dage.”

Den rigtige vare

Til gengæld får man hele fornøjelsen på dvd'en – det er den rigtige vare, når talen falder på Allan Olsen på scenen. Det samme var tilfældet med ”Live cd/dvd vol 1.” fra efteråret, hvor han spillede med band.

Også i det tilfælde kunne man overveje at gemme cd-udgaven langt væk og udelukkende koncentrere sig om den fulde oplevelse på dvd.

Og så lige et ekstra krydderi fra Allan Olsens underfundige verden. Det nye sæts titel ”Solo” og med undertitlen ”Live vol. 2” kan egentlig lige så godt opfattes som en efterfølger af hans dobbelt cd-sæt fra 2002 ”Solo Live” med med den lidt mærkværdige tilføjelse ”Vol 1.”

Vidste han dengang med sikkerhed, at han syv år senere ville udsende en ny liveplade?

Styrke dokumenteret

På de to nye dvd/cd-sæt er der tre gengangere blandt de udvalgte sange, men tilsammen dokumenterer de Allan Olsens styrke ved at præsentere næsten 30 af hans sange fra tidernes løb. Og de holder.

Til sidst skal jeg lige fremhæve, at jeg stadig trækker kraftigt på smilebåndet, når jeg hører Allan Olsens kommentar til væg-til-væg tv-dækning af indvielsen af metroen i København:

De forsvinder i tunnellen og kommer ud igen.

Så skal vi se de kører ind og minsandten ud igen,

hver en start og hvert et stop skal absolut følges

30 meter blikfarvet medisterpølse

Og jeg er fuldstændig ligeglad,

det pisser ned og min trailer er flad,

Så få da armene ned, Anders Fogh,

det er trods alt kun et regionaltog



Plade-anmeldelser


Rytmisk musik

X Factor-sange dominerer hitlisten

Kvindelig gæstesolist i det populære tv-program går fra næsten ingenting til topplacering. Læs artikel


Film

Første detaljer om ny Batman-film

De kommende film om Batman og Superman sparker benene væk under publikum, afslører instruktør. Læs artikel


Litteratur

Lån bøger via mobiltelefonen

Verdenspremiere på nyt lånesystem på Gladsaxe Bibliotekerne, der er åbent døgnet rundt. Læs artikel


Teater

Stjernevrimmel i klassisk drama

En stribe af dansk teaters største er på scenen, når Gasværket lader tæppet gå for "Macbeth". Læs artikel


Billedkunst

Statens Museum for Kunst forgyldes

Statens Museum for Kunst får millionløft for at synliggøre museets 245.000 grafiske værker. Læs artikel


Klassisk musik

Opera om død skandale-dronning

I live var hun mest kendt for alle skandalerne - nu bruger den britiske Royal Opera hendes liv. Læs artikel



Kultur

Sekt i vredt oprør over nyt tv-drama

Scientology i Tyskland skyr ingen midler i forsøget på at bremse kritisk dokumentar-program. Læs artikel



Annonce:



Lange udsigter til Ramazzotti-sang
Sygemeldt sanger kommer ikke til Aalborg før til næste år. Logistikken hang ikke sammen.
Båndsalat blev til vellyd
I Got You On Tape vandt over de tekniske problemer ved turnéstart i Århus.
Alphabeat får hårdt medfart
Danskerne bliver kritiseret af britiske anmeldere. Pladen opnår beskeden plads på hitlisten.
Nyt Hendrix-album er godkendt
Indspilninger fra 1967-1970 udgør materialet på ny plade med verdens bedste guitarist.
Rodeorytter vinder Oscarpris
Han levede i en årrække af at turnere rundt til rodeokonkurrencer i USA. Nu bliver der sat pris på hans musik.
Den bedste David Bowie
Den britiske stjernesolists nye livealbum er en lang udsøgt fornøjelse.
Rocksanger har begået selvmord
Kritikerrost amerikansk sanger og sangskriver kæmpede i årevis med depressioner.

Annonce:



Postkort fra plastic-stranden
Efter en lidt utilfredsstillende indledning byder det nye album med Gorillaz på flere godbidder.
Lennon-reklame skaber furore
Hans optræden i en reklame for en ny bil begejstrer ikke fans. Lennon-søn forsvarer.
Film går tæt på stjerner
Blur-kvartetten havde stor succes, men gik til grunde i uenigheder om kunstnerisk kurs. Sidste år gjorde de fire briter comeback.
Stjerne fortolker stjerner
Peter Gabriel fortolker med succes David Bowie, Paul Simon og Lou Reed. Mindre interessante er forsøgene med Neil Young og Radiohead.
Det bedste kommer til sidst
Mary J. Blige leverer på nyt album stærke beviser på, hvad hun magter.
Afstemning
Hvem tror du vinder X Factor 2010 ?
Thomas
41%
Anna
24%
Jesper
15%
Tine
12%
Fireflies
8%
Stemmer i alt: 6138


Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk