Tip     Print     RSS     Del    

The Horrors: Primary Colours

Af  PETER SCHOLLERT

Offentliggjort 17.06.09kl. 17:23

Den britiske rockgruppe blev kasseret af sit pladeselskab. Men The Horrors svarer igen med godt album.

The Horrors' nye album er produceret af bl.a. Geoff Barrow fra Portishead. Foto: XL Recordings.

Links

The Horrors på MySpace

The Horrors

• Faris Rotter, sang
• Joshua Third, a.k.a. Von Grimm, guitar
• Tomethy Furse synthesizer, tidligere bas
• Spider Webb, bas, tidligere keyboard.
• Coffin Joe, trommer

Album

• Strange House (2007)
• Primary Colours (2009)

Slayer: World Painted Blood

Den californiske thrash-kommando Slayer viser sig overraskende nok i sprudlende topform. 19 år skal man tilbage for at finde et Slayer-album i samme kvalitet. Læs artikel

Rammstein: Liebe Ist Für Alle Da

Tyske Rammstein er endelig tilbage efter fire års tiltrængt dvale. ”Liebe Ist Für Alle Da” rendyrker bandets musikalske styrker, mens forsanger Till Lindemanns tekster er i suveræn særklasse. Læs artikel

A Place To Bury Strangers: Exploding Head

Newyorker-trio spiller ekstremt højt til koncerterne. Der bliver også støjet igennem på nyt interessant album, der bliver udgivet af Depeche Modes pladeselskab. Læs artikel

Læs mere om rock på musik.guide.dk

The Horrors:

Primary Colours.

XL Recordings/Playground Music

Der kan være gode grunde til, at The Horrors ikke optræder på årets Roskilde Festival.

Jeg har bare svært ved at få øje på dem.

Ifølge gruppens MySpace-side er der i en ellers meget booket kalender hul både den 2., 3., 4 og 5. juli.

Ydermere er The Horrors et rigtigt stærkt livenavn. Det beviste bandet, da det optrådte på Loppen i april 2007.

Hovedsageligt fans

Publikumsmængden var ikke overvældende. Til gengæld var dem, der var mødt frem, hovedsageligt fans.

Der var omkring hundrede tilhørere, og de fleste var teenagere. Mange af dem havde forud for koncerten brugt tiden på toilettet. Her blev ansigterne smurt ind i markante farver, mens håret blev touperet godt og holdt i den store stil ved hjælp af hårlak.

Men ikke mindst kunne The Horrors komme med en række sange fra et rigtigt godt nyt album – opfølgeren til ”Strange House” fra 2007.

Hovedpersonerne i The Horrors er fortsat sanger Faris Rotter og guitarist Joshua Von Grimm.

Anderledes end debuten

Men det nye album har en anden, mindre goth-agtig attitude end debutalbummet.

Den nye plade binder på kompromisløs vis et stærkt bånd til britiske musikikoner som The Cure, Joy Division og The Jesus And Mary Chain.

Men på numre som ”Who Can Say” og ”I Only Think Of You” er det uomtvisteligt, at der bliver sendt en kærlig hilsen til pigepopgruppen fra 1960’erne, ”The Shangri-Las, og Phil Spectors wall of sound. Det var også en musik og lyd, som i sin tid optog Reid-brødrene i Jesus And Mary Chain.

”Do You Remember”, spørger Faris Rotter på fjerde sang, mens Von Grimms guitarspil er noget af det mest personlige, som man kan komme i nærheden af for øjeblikket. Det er brutalt og smukt på en gang.

Koldkrigsfrygt

”New Ice Age” er femte nummer, og med den titel mindes man om koldkrigsfrygt med a-bomber og beskyttelsesrum med dåsemad.

Det lyder måske klichefyldt, men selv om The Horrors kan minde om en masse fortid, er der stadig noget meget enestående og kompromisløst – punket! – over disse briter, der efter første albums manglende kommercielle gennemslagskraft blev kasseret af Universal Music.

Ærgerligt for dem, altså pladeselskabet.

Lidt af et kup

Nu udgiver The Horrors i stedet musik for det højt respekterede pladeselskab XL Recordings, der har gjort lidt at et kup.

”I Can’t Control Myself” synger Faris Rotter med en vokal, der får en til at tænke på Ian Curtis fra Joy Division, og man tænker både død og ulykke. Men den Rotter, som gik af scenen på Loppen for et par år siden, var en både ret glad og udadvendt person, der sammen med sine kumpaner ikke har lyst til at vælge de nemme popløsninger.

Albummet slutter med ”Sea Within A Sea”.

Her bliver det indimellem næsten for tydeligt, at pladens producer er ingen ringere end Portisheads Geoff Barlow. Nummeret minder nemlig en del om ”The Rip” fra Portishead-albummet ”Third”.