Tip     Print     RSS     Del    

Rammstein: Liebe Ist Für Alle Da

Af  JOHNNY HARBOE

Offentliggjort 16.10.09  kl. 10:15 

Tyske Rammstein er endelig tilbage efter fire års tiltrængt dvale. ”Liebe Ist Für Alle Da” rendyrker bandets musikalske styrker, mens forsanger Till Lindemanns tekster er i suveræn særklasse.

Rammstein

Liebe Ist Für Alle Da

Universal

Det krævede de seks bandmedlemmer fire års ro og eftertanke at komme til klarhed over, hvilket monster af et band det var, de havde skabt. Forinden havde en 10-årig periode med fem albumudgivelser og omfattende turnevirksomhed resulteret i, at Rammstein cementerede sig som Tysklands nok kendteste musikalske brand overhovedet.

I den selvvalgte pause blev der dog tid til udgivelsen af den fuldendte koncert-dvd ”Völkerball”, der effektivt viste, at hos Rammstein er der ikke tale om deciderede koncerter, men nærmere om episk teater.

Desuden fik guitarist Richard Z. Kruspe afløb for en mere rocket side i projektet Emigrate - uden på nogen måde at kunne nå op på siden af hovedbandets kvaliteter.

Og ellers har der hersket ro. Bandet har skullet finde sig selv, har skullet finde ud af hvilken marchretning, der skulle følges i karrierens anden halvdel. Denne ro har betalt sig og udmønter sig nu.

Høj rejsning

At der ville være lidt ekstra i posen i forbindelse med den første single ”Pussy”, var man ikke i tvivl om. Men at især musikvideoen ville indeholde så udpenslet kødelig interaktion, var alligevel noget af en mundfuld.

Dette altså naturligvis kun, hvis man ikke holder sig for øje, at de udspekulerede tyskere både visuelt og lyrisk tager lytteren/seeren ved næsen og samtidig snor en halv medieverden omkring deres kommanderende og stift strittende? fingre.

Det er sjovt, gennemkalkuleret og på grænsen til det geniale. Som det er tilfældet med alt, hvad Rammstein leverer, er hver udtryksform en del af et stort abstrakt Gesamtkunstwerk.

Bertolt Brecht

Sagen er den, at forsanger Till Lindemanns tekster fungerer på flere niveauer. Vil man i øverste lag med fadøl i håret brøle med på parolerne i ”Rammlied”, ”Haifisch” eller ”Pussy” står det naturligvis én frit for.

Men tænker man igen på det episke teater – ”Haifisch” er en omskrivning af en tekstdel fra Bertolt Brechts ”Die Dreigroschenoper” - vil man også forstå, hvordan Lindemann i de tre nævnte sange peger gestisk tilbage på Rammstein som band.

Således skal de ved første øre-kast gebrokne engelske gloser i ”Pussy” også forstås. Lindemann peger tilbage på sproget. Peger på sin egen fremførelse af sproget – akkurat som han altid har gjort igennem sin konstante og overdrevne rullen på r’erne. På denne måde aftvinger han publikum en reaktion. Man kan ganske enkelt ikke være ligeglad.

Fortsættes...