Offentliggjort 16.10.09 kl. 10:15






I de øvrige tekster er der også rigeligt med blodige og groteske sprogbilleder. ”Ich Tu Dir Weh”, ”Waidmanns Heil” og ”Frühling In Paris” spiller på en Hegel’sk herre/slave dialektik, sidstnævnte med en (selvfølgelig!) gebrokken snas fra ”Non, Je Ne Regrette Rien” – bedst kendt med Édith Piaf.
”Mehr” kritiserer det moderne konsumsamfund, ”B********” lader lytteren selv udfylde teksten med tabuiserede lyster, mens ”Wiener Blut” beskriver Fritzl-sagen. En tekstlinie som ”Und bist du manchmal auch allein / Ich pflanze dir ein Schwesterlein“ opsummerer lynhurtigt uhyggen.
Musikalsk er Rammstein på „Liebe Ist Für Alle Da” søgt tilbage mod bandets essentielle styrker. Markante riffs, pulserende bas-grooves og velafstemt brug af keyboards gør pladen tungere og mere metallisk end det længe har været tilfældet.
”Liebe Ist Für Alle Da” er således ikke sprængfyldt med hits som ”Sehnsucht”, er ikke overlæsset med opulente keyboards som ”Mutter”, men befinder sig et sted midt imellem.
Det bliver fantastisk at se de nye sange præsenteret live, når Rammstein til december inviterer til ”Völkerball” i et allerede udsolgt Forum. Og dette uanset om man ”bare” vil brøle med, eller om man kan finde et andet abstraktionsniveau at fordybe sig i.
Annonce:
Annonce: