Offentliggjort 23.10.09 kl. 19:20






Midtvejs i oplevelsen støder man ind i problemstillinger, som man dog på grund af albummets kvaliteter i øvrigt kan lære at leve med.
Caroline Hendersons egen ”Evolution” hviler på et stort opsat, diva-agtigt arrangement, der er tænkt til at skulle harmonere med de par sorthvide fotografier i cd'ens booklet, hvor den 47-årige sanger sælger sig selv seværdigt sexet.
Den kunstneriske værdi, som man finder i ”Evolution”, er dog ikke overvældende. Hverken ord eller melodi kan matche de omkringliggende coverversioner af udødelige klassikere.
På Henderson-holdets udgave af Bob Dylans ”Ring Them Bells” er problemet hverken lyrik eller Hendersons vokale arbejde. Til gengæld kunne man sagtens have levet uden Københavns Drengekors sparsomme deltagelse, som bringer nummeret ud af balance. Det bliver for juleagtigt.
Men det er trods alt den slags fejltagelser, der kommer til at ligge på en hylde i hjørnet af småtingsafdelingen, og man glemmer dem, så snart Henderson og herreholdet gør Tom Waits' ”Yesterday Is Here” til deres groovy psykedeliske jazzdrama og efterfølgende leger lystigt med PJ Harveys definition på kærlighed, ”This Is Love”.
Her finder man en sætning, der passer til Henderson-albummets aktuelle styrke og levedygtighed: ”You can never get too much of a wonderful thing.”
Annonce:
Annonce: