Tip     Print     RSS     Del    

Selvmord (Imperial, København) og Selvmord: Selvmord

Af  ANDERS HOUMØLLER THOMSEN

Offentliggjort 13.11.09  kl. 07:59 

To af de største navne i dansk hiphop gennemlever sammen en gigantisk musikalsk nedtur, der episk kulminerer i et selvmord. Er det kunst eller spekulation?

Selvmord

Selvmord

Copenhagen Records

Imperial, København

Selvmord

torsdag

Der synes for alvor at være krøbet en lede over letkøbt musikalitet ind tidens elektroniske musik og hiphop.

Danske navne som Balstyrko, Julie Maria, Kasper Bjørke, Troels Abrahamsen og Kasper Spez vender ryggen til hjernelamme fest-opfordringer og sex-lumre fraser til fordel for sange med noget på hjerte. Selv lidt flyvske Medina er i enkelte sange eksponent for denne nye vilje til at udbrede vedkommende lyrik og musik - frem for at spise publikum af med uforpligtende platheder og kalkulerede klicheer.

Lad tæppet gå op for Selvmord: Den overraskende konstellation med det kontroversielle navn er en fusion af to af de største navne i dansk hiphop. Den stilrene rapper L.O.C. - alias århusianske Liam O’Connor - og de ustyrlige spradebasser Orgi-E, Bai-D og Rune Rask fra den onde hiphop-klan Suspekt. Sidstnævnte Albertslund-gutter lod sidst høre fra sig med horror-albummet ”Prima Nocte”, der vaklede mellem veldrejet pompøs-perverst rap-drama og infantile løjer som ”Sut den op fra slap”.

Under navnet Selvmord søger dansk hiphops nye ”supergruppe” helt nye veje – og helt ud i de mentale afkroge.

Kæmpe kærligheds-knæk

Det selvbetitlede debutalbum er et koncept-projekt, hvor de ti sange rutsjer på en gigantisk nedtur, hvilket i rammefortællingen begynder og slutter med noget, der kan tolkes som et selvmord.

Rent musikalsk levnes der masser af plads til Suspekts sultne produktions-skabertrang og til L.O.C.'s maskulint rappende følsomhed. De smukt nuancerede og genre-nedbrudte skæringer er dekoreret med tømmermænds-beats, og tekstmæssigt skyggebokses der frustreret og urent i kærlighedens store taber-opgør. Det er aldeles uden filter – og på højt verbalt niveau i hudløse sange som ”Selvmord”, ”Råbe under vand” og ”Ensom mig”. Her trækker Selvmord bl.a. med stor effekt på guitar-emotionel indie-musik såvel som forladte strygerklange i en grad, så alle hiphop-hadere må revidere deres fordomme om genren.

Fortsættes...