'The Road to Gävle' byder på de nye, fortrinlige Tina Dickow-sange, der gør den godkendt. Pressefoto
Offentliggjort 01.12.09 kl. 12:57






Tina Dickow træder vande i velkendt farvand - med stensikker stilsans. Søs Fenger satser bestemt heller ikke hele genbrugsbutikken på nyt album.
Søs Fengers akustiske plade er så modstandsløs, at den reducerer sig selv til hyggelig afmålt diner-pop på automatpilot. Pressefoto
Album-diskografi:
Album-diskografi:
Tina Dickow
The Road to Gävle
Finest Gramophone/A:larm

Søs Fenger
Stjernenat
EMI

Hvor langt kan man læne sig tilbage – samtidig med at man stadig når toppen af hitlisten?
Tina Dickow udfordrer tyngdeloven i så henseende, og det er bestemt ikke første gang.
Hendes 2008-udspil, "A Beginning, a Detour, an Open Ending", markerede med sit underspillede udtryk bestemt ikke et forsøg på at være ung med de unge og desperat sætte fut i foretagendet med tumpede dance-beats eller kalkuleret mainstream-produktion. Oveni var der tale om en triple-cd-udgivelse, hvilket oftest er dobbelt-dumt rent kommercielt. Alligevel solgte udgivelsen til platin.
Jeg tør også godt gætte på, at tidens mest populære kvindelige danske singer/songwriter fortsat har kursen sat mod toppen af salgslisten med sit nye album ”The Road to Gävle”.
Albummet er formelt set et soundtrack (til filmen "Oldboys"), men kvalitets- og sang-mæssigt er der kælet så meget for detaljerne, at pladen snarere bør regnes som et regulært sjette studiealbum fra den 32-årige Dickow.
”The Road to Gävle” fungerer som sin egen stemningsfulde road movie – uden behov for visuel ledsagelse.
Tina Dickow har grundlæggende noget, som ingen pladeselskaber kan bestille ude i byen: et distinkt særpræg. Man kan se sig sur på hende, som en del gør, og kalde hende frøken kedelig. Men man kan identificere hende blandt en million vokalister, og det er selve forklaringen på, hvorfor nogle sangere forsvinder, når deres radiohit er klinget ud – mens andre hjemsøger bevidstheden længe efter.
”The Road to Gävle” byder samtidig på de nye, fortrinlige Tina Dickow-sange, der gør den godkendt: Den melodiske lethed stråler ud ad tre skæringer. ”All I See” er indtagende akustisk pop med tung The Cure-melankoli i hjertet – bristefærdig over at intimitet og længsel efter frihed er i evig konflikt.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: