Forfatter Preben Mørkbak udfolder sit fortællertalent, når han gæster Svalegangens fortællercafé. Foto: Screendump fra Svalegangens webside
Offentliggjort 11.02.10 kl. 14:56
Preben Mørkbak forvandler barske barndomserindringer til fortællefryd på Svalegangen.
Kender du den om posten, som åd naboen, eller den om smeden, som brændte tænder ud?
Hvis ikke, så kan du den 22. februar besøge Svalegangens fortællercafé ”Drømmenes Torv” i Århus, når forfatter Preben Mørkbak under titlen ”En skidt knægt” gæster caféen med historier fra barndommens bagkatalog.
Han står bag den anmelderroste roman ”Erik den Røde” og har tidligere været ansat på DR som journalist og tilrettelægger af programmer som ”Jacob og Finn”, ”To fag frem” og ”Rene ord for pengene”, og han har derudover rejst i Erik den Rødes fodspor med Søren Ryge Petersen i tre tv-programmer.
”En skidt knægt” spiller på Svalegangens Foyerscene i Århus mandag den 22. februar kl. 20.00.
Annonce:
Annonce: