Jomfru Ane Teatret : Fødselsdagsselskabet

Af JOHN CHRISTIANSEN

Offentliggjort 24.02.08 kl. 20:37

Jomfru Ane Teatret holder 40 års fødselsdagsfest med både realistisk og absurd teater med et stænk dansk humor.

Jomfru Ane Teatret

FØDSELSDAGSSELSKABET

Af Harold Pinter

Instr.: Mogens Pedersen

Spilles til 15. marts

Titlen ”Fødselsdagsselskabet” peger også på, at Jomfru Ane Teatret i Aalborg i denne sæson fejrer fødselsdagsfest efter 40 spændende og afvekslende år. En gruppe skuespillere fra Aalborg Teater oprettede i 1967 intimteatret med Mogens Pedersen som dets første kunstneriske leder. Nu er han tilbage for at sætte Pinters fødselsdagsfest op.

I dag er Jomfru Ane et såkaldt lille storbyteater, og dets nuværende kunstneriske leder Michael Mansdotter var med på scenen. På Jomfru Ane har de alle altid kunnet noget af det hele.

Valget af Harold Pinter giver også et tilbageblik på noget af det forskellige, som man har kunnet opleve gennem årene: Realistisk teater med en antydning af social beskrivelse. Absurd teater eller hvad man skal kalde det, som virker umiddelbart uforståeligt, men som alligevel fortæller en historie. Og så havde Mogens Pedersen tilsat et stænk dansk humor.

Typisk skabelon

”Fødselsdagsselskabet” er fra 1958 og et af Pinters første stykker, men skabelonen, som han bygger det over, blev typisk for mange af hans teaterværker. Det begynder som en tilsyneladende harmløs beskrivelse fra hverdagen, men der lurer en angst bag det velkendte. Pinters forbilleder var Kafka og Beckett, men han lader sine personers og publikums angstvisioner bryde pludseligt ud i en konkret realistisk kulisse.

Indelukket rum

Ved at lade sin historie foregå i et indelukket rum fremkalder Pinter også en egen spænding mellem indespærringen her og tanken på den store, truende og angstfremkaldende verden udenfor. Christian Tom-Petersens stue med gammeldags rekvisitter og døre, som skiller, var fint med til at understrege denne dobbeltverden.

Pinters teater er blevet kaldt »visheden om det uvisse.« Den fornemmelse får vi her.

Åbningen er helt nede på jorden med Petey, Bo Samuelsen som stykkets mest naturlige person, og hans både søde og irriterende, halvsenile kone Meg, afvæbnende charmerende spillet af Bodil Sangill med lige dele smerte og glæde, ikke mindst da hun træder op som ”ballets dronning”.

Petey og Meg har et usselt pensionat med en enlig gæst, Stanley, som har trukket sig tilbage fra den faretruende verden og (måske) fra en mislykket karriere som pianist. Morten Thunbo får meget ud af Stan, hans uduelighed til at leve livet og hans sammenbrud, da to agenter (for hvad?) dukker op og tirrer hans samvittighed(?) og angst.

Overskud af charme

De to fremmede er både farlige og herlige. Uffe Kristensen har et overskud af charme, hvormed han styrer alt. Michael Mansdotter er hans fysiske sidestykke, som har flere lag i sig.

Alt er ikke lige netop, hvad man først tror. Malene Melsen som den unge Lulu vil gerne så meget, men i sin spøjse fremtoning får hun ikke den store gevinst ud af det.

Det er en gennemført velspillet forestilling i Mogens Pedersens totalt driftssikre iscenesættelse. Hvem er de egentlig oppe på scenen? Mogens Pedersen har tilsyneladende boltret sig med at lade svarene stå åbne. Sagen er, at vore forskellige svar alle vil være rigtige, men et psykologisk svar er nu mest spændende.

Lars Borberg har skrevet den spændende, rigt illustrerede bog om Jomfru Ane Teatrets historie. Pris 100 kr. på telefon 98111666.