Tip     Print     RSS     Del    

Gasolin - Teaterkoncert (Aalborg Teater, Store Scene)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 26.04.08  kl. 21:25 

Fortumlede skæbner i velspillet teaterkoncert i Aalborg.

Gasolin

Koncept: Nikolaj Cederholm

Musikalsk arrangement: Kåre Bjerkø

Kapelmester: Niels Søren Hansen

Scenografi: Nicolaj Spangaa

Iscenesættelse: Rolf Heim.

Til 14. juni

Da Dr. Dante i 1994 lavede ”Teaterkoncerten Gasolin”, var det et forfriskende og originalt bud på en ny genre. Fabulerende billedteater tilsat øreklistrende god musik, hvor teksterne ikke nødvendigvis havde den store indre sammenhæng med det visuelle, der svævede frit og delikat i scenerummet.

Da Østre Gasværk i sidste sæson forsøgte at gentage succesen, solgte forestillingen ganske vist masser af billetter, men ejede hverken fornyelse eller indre sammenhængskraft.

Den virkede uhjælpeligt 1990’er-punket på den trætte og bedagede måde, med en for de flestes vedkommende temmelig alderstegen besætning, der savnede et begavet bud på det nye årtusinds sceniske udtryksformer.

Interessant vej

I Aalborg går instruktøren Rolf Heim heldigvis en helt anden og langt mere dramatisk interessant vej. Han placerer forestillingens univers oppe på en tagryg. Her – midt mellem himmel og jord – mødes og konfronteres en række ensomme eksistenser.

Fra bumsen til borgerdyret. Mellem kvistvinduer, brandstiger og taglemme balancerer de usikre rundt i tilværelsen med svimlende kig til det dybe og definitive fald ned i intetheden, hvilket forener Gasolin-sangenes 1970’er-nostalgi – ”Kvinde min”, ”Rabalderstræde”, ”Langebro” og alle de andre – med en tiltrængt råhed.

Unge skuespillere

Samtidig er opsætningen stærkt besat med et bundt unge skuespillere, der både kan synge og skabe figurer.

Carsten Svendsens svedne og potente posemand, Jens Gotthelfs moderne mappemand, Nanna Buhl Andreasens kontante direktionssekretær-type i sort, Meike Bahnsens hårdtslående og ukuelige dulle, Laura Kolds ensomme lillepige og Søren Bang Jensens smarte hanløve.

Ensomme, kærlighedshungrende, sexfikserede og frysende tripper de rundt, mens en sårbar skrøbelighed, en uendelig forvildethed og en forfjamsket desperation over livets og hverdagens længsler og afsavn emmer ud af dem. Og hele tiden bliver de fulgt og forfulgt af et med- og velspillende orkester, der giver masser af musikalsk kant til de kendte og elskede tekster.

Gasolin til tiden, simpelthen.

henrik.lyding@jp.dk