Tip     Print     RSS     Del    

Seest (Mungo Park, Kolding)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 03.12.08  kl. 11:52 

Seest-ulykken sat stærkt op på scenen i Kolding

Mungo Park, Kolding:

SEEST

Af Bjørn Rasmussen og Martin Lyngbo

Scenografi: Palle Steen Christensen

Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin.

Til 10. januar, samt på Mungo Park Allerød 15. januar – 7. februar.

Det hele bevæger sig, kroppen ryster, det brænder.

Nu begynder det!

Sådan åbner det nye Mungo Park Teater i Kolding sin rørende og fabulerende historie om fyrværkeriulykken i Seest i 2004 og dens indflydelse på en familie, der er tæt på at gå i opløsning.

Det var nemlig ikke kun kroppene, der rystede. Sjælene gjorde også. Og det mærkede Mungo-folkene på egen krop, da de besluttede at lave stykket. Lad det hvile, sagde mange af de lokale.

Stumper og stemmer

Men stykket blev. Og nu er det sat på scenen i den særlige, fragmentariske fortælleform, med stumper og stemmer, dele af situationer, beskrivelser, tanker og associationer, der ofte har kendetegnet Mungo Park-kollegerne i Allerød.

Ideen er da også, at der løbende skal udveksles både spillere og forestillinger mellem de to teatre. Og trods sit lokale afsæt kan stykket sagtens ses med stort udbytte af andre. For det fortæller en grundlæggende historie om den niårige Asta og hendes familie, hvis hus bliver skadet under branden, og som derfor kastes ud i diverse kriser.

Natsort scenerum

Scenerummet er natsort, mens familiens ting hænger frit i rummet – spredt for alle vinde som et billede på familiens dybe følelse af rodløshed.

Mellem svævende stole, borde og døre lægges historien frem for os. Fortalt af Asta, et gammelklogt barn, der ender med at udvikle sin egen teori om eksplosionen – at den var påsat.

Af moderens nye mand, viser det sig. Undervejs trækkes paralleller til andre ulykker og katastrofer rundt om i verden, mens vi følger den lille families forsøg på at få tingene normaliseret.

Stærkt og rørende

Mungo Park Koldings nye chef, instruktøren Moqi Simon Trolin, har sammen med chefkollegaen Martin Lyngbo fra Allerød sat i scene med fin fornemmelse for at digte videre på ordene, udvide historien visuelt og gøre den til teater, der rækker langt ud over banal hverdagsrealisme.

Stefanía Ómarsdóttir, uddannet fra Statens Teaterskole i 2005, er et fund som niårige Asta. Stærkt og rørende skaber hun et varmt og nuanceret portræt af den lille pige, insisterende, udspekuleret, naiv og sårbar på samme tid. Meget, meget smukt karakterarbejde.

Som hendes familie overbeviser Esben Dalgaard Andersen som faderen, Iben Dorner som moderen og Emmanuel Limal som storebroderen – sammen bærer de historien fint igennem.

Nogle vil måske finde den en anelse sentimental, andre vil lade sig gribe og bevæge.

Som åbningsforestilling på et nyt egnsteater rammer den i hvert fald plet med sit dramatiske og menneskeliggørende bud på et stykke særdeles aktuel lokalhistorie.