Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:
Tip     Print     RSS     Del    

Cirkus Arena 2009 (Bellahøj)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 18.03.09  kl. 11:25 

Underholdende og tempofyldt cirkusforestilling hos Cirkus Arena.

Mary Giely, fransk cykelakrobat.

CIRKUS ARENA 2009

Optræder på Bellahøj til 13. april, derefter turné til 107 byer frem til 13. september.

Cirkus Arena lægger flot og tempofyldt ud med en flok unge lynkinesere, der fletter sig ud og ind i store, roterende metalhjul. En effektiv og medrivende begyndelse på en cirkusaften, hvor første halvdel holder tempoet og energien, men anden del er helliget tungere numre som trapez, heste og elefanter.

Umiddelbart efter de unge kineseres hjullege får vi en udmærket kegle- og boldjonglør, Karl Ramwell, efterfulgt af en særdeles adræt, fransk cykelakrobat, Marc Giely. Fint for børnene er en lille entré med husklovnen Bonbon lagt ind, så cyklen er lige ved at køre klovnen over flere gange. Og så kommer en af aftenens store overraskelser, gummimanden Barto.

Absurd elastisk ung mand

En absurd elastisk ung mand fra Belgien med et vanvittigt ansigt, en tegneserieagtig mimik og gangart, og en ubegribelig evne til at folde sig sammen, hive sine arme af led og slå knuder på sine ben. Vi får ham flere gange, blandt andet kravlende ind og ud af en lille tønde eller kæmpende med en tøjbøjle ned over kroppen – og det er både originalt og morsomt for børn og voksne, hvad han finder på. Endnu et gummimenneske er Merrylu Casselly – fra tv-konkurrencen Talent 2008. Og det har hun. Slangeagtigt adræt former hun sin krop i akrobatisk og anatomisk urimelige positurer, tilmed gjort musikalsk inciterende.

Oven på disse to er de obligate klovne – Rivelinos fra Spanien – ret så traditionelle. Sjovest i deres første entré som boksere, mens nummeret i anden del med en tyrefægter og en tyr virker slapt og rutinepræget. En mexicansk knivkaster, Los Alamos, liver gevaldigt op. Igen et sjældent set nummer, gedigent gysende gøgl, når han med ansigtet tildækket smider stjerneformede økser efter sin kvindelige assistent. Op til pausen vender kinesertruppen Puyang tilbage og slutter en stærk første afdeling. Denne gang som springakrobater gennem store sølvringe, stablet højere og højere oven på hinanden. Flot tempo, charmerende artister.

Sindrige mønstre

Vi får dem igen i anden del, hvor de springer fra trampolin op på tynde bambusmaster i sindrige mønstre med masser af adræt muskelkraft. Og så er de minsandten også formummet som store aber i optakten til et elegant akrobat-nummer, hvor to mexicanske artister, Jonatas og Aline, forklædt som Tarzan og Jane, svæver rundt oppe i luften, smukt og kraftfuldt i lange lagenstrimler. Dem har vi tidligere set i trapezen sammen med resten af familien i et ikke specielt bemærkelsesværdigt nummer.

Charmerende hestedressør

Det er til gengæld 17-årige Patrick Berdino som charmerende hestedressør. Sikker i styringen af de store heste, mens de små bare er for sjov, lige noget for børnene.

Og så er der en fin blanding af heste og elefanter fra Casselly som afslutning på en flot og afvekslende forestilling med masser at opleve for både børn og voksne. Og så klæder det forestillingen, at cirkusdirektør Berdino nøjes med at præsentere sine artister uden kaskader af lovprisninger af deres talent og position, sådan som cirkustraditionen ellers påbyder. I år taler deres numre nemlig helt for sig selv.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Teater-anmeldelser


Rytmisk musik

X Factor og så den virkelige verden

Efter bootcamp nummer to blev det sagt direkte - den virkelige verden ligger et andet sted. Læs artikel


Film & tv

Disse kendte samler penge ind til Afrika

Kim Larsen spiller ny sang, mens Lars Løkke Rasmussen samler penge ind fredag aften. Læs artikel


Litteratur

Stjerneforfatter er faldet i unåde

Tyrkiets premierminister raser mod amerikansk forfatter, der nægter at besøge landet. Læs artikel


Teater

DeVito får teaterdebut i London

Neil Simons 40 år gamle publikumssucces "The Sunshine Boys" får nu en renæssance i London med Danny DeVito i den ene af hovedrollerne. Læs artikel


Billedkunst

Historisk kopi af Mona Lisa fundet

Kan man tale om en ægte kopi, så se her: Der er fundet en kopi af Mona Lisa fra da Vincis tid. Læs artikel


Klassisk musik

Lydvandring og nye klange på Nørrebro

Figura Ensemble opfører sidst på ugen et festspil med internationale gæster og lydvandring. Læs artikel



Kultur

Kan du ramme verdens dybeste tone?

Hvis du kan, er pladeselskab på udkig - og der venter en plads i Guinness Book of Records. Læs artikel



Annonce:

Gode buler i bastskørterne
Tempofyldt og herligt underlivsfikseret jungle-udgave af Crazy Christmas Cabaret.
Kærlighed på afgrundens rand
Fuldkommen sublim teaterkoncert-udgave af Leonard Cohen-sange på Aarhus Teater.
Kitsch og komik
Lettere bedaget hyldest til en af Amerikas store koreografer
Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
36%
Nej, det er det rene tyveri
33%
Det interesserer mig ikke
30%
Stemmer i alt: 824
Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.
Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.

Annonce:


Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.
Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.
Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".
Derfor jodlede 87-årig i X Factor
Konrad Laursen sang sig ind i seernes hjerter ved premieren på årets X Factor.
Her er de film du skal se i 2012
Der er masser af guf på lærredet i filmåret 2012. Få en smagsprøve på de bedste her.
Her er årets mest sete videoer på JP
Vi har samlet listen over de ti mest sete tv-klip på JPtv i 2011.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/