Tip     Print     RSS     Del    

Et år med magisk tænkning (Nørrebro Teater)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 14.02.10kl. 12:15

Karen-Lise Mynster er livsklog, varm og bevægende i en gribende monolog om at miste den, man elsker.

Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen:

ET ÅR MED MAGISK TÆNKNING

Af Joan Didion

Scenografi: Christian Friedländer

Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen.

Til 13. marts.

En kvinde sidder på en stol. Hun stirrer ned på sine hænder. Hun har mistet sin mand. Nu gennemlever hun den sidste aften, minutiøst. Hvem gjorde hvad, hvordan skete det, hvad sagde han. Små hverdagssituationer, der bagefter får en vældig betydning. Ambulancen, hospitalet, lægen, begravelsen, nekrologen. Tomheden. Hvordan kommer man igennem et sådant tab?

Kvinden bruger ”magisk tænkning”. Hvis blot hun handler sådan og sådan, har styr på alting, gør tingene på den rigtige måde, er han alligevel ikke død. Hvis hun opfylder sin del af aftalen, må døden kunne ophæves. Hvis og hvis.

Forpint sidder hun på sin stol, leder efter tegn og varsler, prøver at forstå og finde mening i meningsløsheden, mens bitterheden, vreden, sorgen, afmægtigheden lurer lige neden under den fattede overflade. For hvordan accepterer man det uacceptable, at ens elskede er død, at livets ophør er definitivt?

En knugende historie

En enkel og forfærdende velkendt historie, der må gennemspilles på det smerteligste hver eneste dag et sted i virkelighedens verden.

En voldsom og knugende historie om savn og afmægtighed, sat på scenen af dansk teaters måske stærkeste skuespiller, Karen-Lise Mynster. Forpintheden lyser ud af hende, den forkrampede krop, det fortættede blik, stemmen, der snart fyldes af uendelig smerte, snart af vemodig sødme, når hun genoplever et gyldent øjeblik fra fortiden.

Det er en amerikansk historie, hentet fra virkeligheden, omsat til en prisbelønnet bog i 2005 og derefter til en monolog på teatret.

I scenografen Christian Friedländers smukke scenebillede – et lille podium omgivet af vand og tropiske planter foran et 1700-tals landskabsmaleri i overstørrelse – gennemspilles denne kamp med døden frysende stærkt, rent og ægte i Karen-Lise Mynsters livskloge, varme og bevægende fremførelse. Det er stort og gribende teater om det værste i verden – at miste den, man holder af.