Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:
Tip     Print     RSS     Del    

High School Musical 2 (Fredericia Teater)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 14.02.10  kl. 13:10 

Smittende danseglæde og vokalt overskud i Fredericia Teaters opsætning af populær Disney-film.

Fredericia Teater:

HIGH SCHOOL MUSICAL 2

Scenografi: Kristian Vang Rasmussen, Arthur Steijn m.fl.

Iscenesættelse: Tim Zimmermann

Musikalsk ledelse: Christian Baltzer

Turnerer til 28. marts.

Heldigvis for humoren. Ellers havde ”High School Musical 2” ikke været til at bære i al sin renskurede amerikanske ungdommelighed. Men den ligger som et velgørende lag over både Disney-filmen og denne veloplagte teaterudgave, som Fredericia Teater sender over scenen med en overdådighed af ungt talent.

Historien er papirtynd. Skoleåret er slut og ferien skal klassen bruge til at arbejde og have det sjovt på et mondænt ferieparadis.

Desværre ejes stedet bare af faderen til klassens bitch, Sharpay, slangen i paradiset, og hun vil gøre alt for at få sine egoistiske fingre i klassens helt, basketballspilleren Troy, lige som hun forsøgte i ”High School Musical 1” og uden tvivl vil gøre det i ”High School Musical 3”, når den engang kommer. Troy elsker selvfølgelig stadig Gabrielle, men er lige så vattet som tidligere, så han svigter både sin udkårne og resten af klassen.

Men på trods af alle mulige påskud og udøvelse af diverse former for magtmisbrug lykkes det selvfølgelig ikke Sharpay at gafle Troy.

Tværtimod ender historien i fælles fryd og forståelse – dog med den trussel fra Sharpays side, at husfreden naturligvis kun gælder i sommerferien. Vi ser frem til treeren! Hamrende banal historie, altså, men serveret med glimt i øjet og et imponerende opbud af storsyngende dansetalenter fra Det Danske Musical Akademi.

Fra begyndelse til slut fyldes scenen af smittende energi og lækker lyd, når numrene fra filmen trykkes af i instruktøren Tim Zimmermanns præcise og fornøjelige iscenesættelse.

Søren Bregendal og Rebekka Matthew er søde og sangfulde som den ubeslutsomme Troy og den handlekraftige Gabrielle, men aftenens bedste rolle er naturligvis skurken Sharpay.

Camille-Catrine Rommedahl har det helt rigtige blaserte overklasse-udtryk og giftige replikføring, lige som Simon Nøiers fint tegner udviklingen hos hendes bror, der hurtigt finder ud af, hvem der er hans rigtige venner. Som forestillingens eneste voksne indslag skaber Michel Castenholt en skæg lille figur som den klemte og resignerede feriesteds-bestyrer.

Men det er indpakningen, der er det allerbedste. Scenografen Kristian Vang Rasmussen har skabt en velfungerende og enkel baggrund, som giver computeranimatoren Arthur Steijn optimale muligheder for at lynskifte de mange delikate scenebilleder i form af videoprojektioner.

Det er set før, men næppe med en sådan elegance og humor. Ikke blot skifter det fra golfbane til dagligstue, det glider som små vittige tegnefilm fra den ene lokalitet til den anden.

Sejt!, lød det i salen fra det meget unge publikum, da en tegnet golfbold nærmest eksploderede ud i hovedet på os. Læg dertil en overdådighed af delikate kostumer – fra designershorts til bastskørter – udvalgt eksemplarisk, så overklassen boltrer sig i mærkevarer og skoleeleverne i kopierne. Skønt, når der er kælet for detaljerne.

I de kommende halvanden måned skal ”High School Musical 2” rundt i landet. Der vil fuldt fortjent blive piftet, hujet og mobiltelefon-blitzet til denne veloplagte, velspillede og underholdende musical-bagatel.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Teater-anmeldelser


Rytmisk musik

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel


Film & tv

Al Pacino skal spille kriminel

Efter en udflugt til tv vender Al Pacino tilbage til biograflærredet. Læs artikel


Litteratur

Castro udgiver omfattende selvbiografi

Leder af den cubanske revolution, Fidel Castro, har udgivet sine erindringer på mere end 1000 sider. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel



Kultur

Postbud giver 100.000 kr til sanger

Folmer Jensen-prisen, blev indstiftet af et musikalsk postbud, der levede meget spartansk. Læs artikel



Annonce:

Gode buler i bastskørterne
Tempofyldt og herligt underlivsfikseret jungle-udgave af Crazy Christmas Cabaret.
Kærlighed på afgrundens rand
Fuldkommen sublim teaterkoncert-udgave af Leonard Cohen-sange på Aarhus Teater.
Kitsch og komik
Lettere bedaget hyldest til en af Amerikas store koreografer
Håb om dansk succes på Berlinalen
Igen i år er der håb om dansk succes på filmfestivalen i Berlin.
Filmtrailer: En kongelig affære
Se traileren til det livsfarlige trekantsdrama "En kongelig affære"
Unikke optagelser fundet bag seng
På over 120 år gamle optagelser advarer en historisk mand sin søn mod at drikke for meget.
Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
34%
Nej, det er det rene tyveri
35%
Det interesserer mig ikke
31%
Stemmer i alt: 1686

Annonce:


Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.
Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.
Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.
Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.
Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/