Tip     Print     RSS     Del    

Slut (Teater Republique, Østerbro)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 24.02.10  kl. 08:37 

Vidunderlig forestilling om at blive gammel nok.

Teater Republique, Østerbro

SLUT

Scenografi: Maja Ravn

Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling

Til 27. marts

Er de gamle nok, de fem skuespillere, til en alderdomsforestilling med den dystre titel ”Slut”?

Vel er de da ej. Der er bestemt ikke noget slut over dem.

Tværtimod mærker vi masser af vibrerende livsbekræftelse på scenen, når de beretter og spiller historierne om dem selv.

Som ikke nødvendigvis ér dem selv, men noget, de har fortalt, som instruktøren Kamilla Wargo Brekling derefter har stykket sammen og monteret i den collage-form, der er hendes helt specielle og fantastiske. Som hun har gjort det tidligere med blandt andet kvindeforestillingen ”Undskyld” og mandeforestillingen ”Pis”.

Et mønster

Flettet et mønster af levet liv, snart larmende, snart tyst, en symfoni af stemmer og historier, musikalsk som ind i helvede, på overfladen legende let og selvfølgeligt i udtrykket, men nedenunder minutiøst afstemt i krop, bevægelse og stemme. Som en sommerrevy af de bedste.

I fem kvarter lytter vi, suger til os af deres stærke udstråling, smiler, røres og mærker de dygtige håndværkere, der ved, hvad de kan med deres talent og teknik. Maria Stenz, Kirsten Peuliche, Anne-Lise Gabold, Finn Nielsen og Claus Bue.

Det myldrer frem

Frem myldrer figurerne. Hende, der er træt af at være pæn og lytte til andres sludder. Slut med det! Nu skal det handle om noget væsentligt, nu skal sandheden frem.

Eller ham, der er ophidset over, at ingen læser aviser mere – man forstår ham jo godt, for hvordan skal man kunne deltage i debatten og gøre sig klogere på verden, hvis man kun får sin viden fra fjernsynet?

Eller hende, der ikke vil dø, før hun har lært at tale fransk, før hun har lært at? ja, hun vil overhovedet ikke dø. Jeg springer over, siger hun.

Bævrekød

Eller ham, der fabler om alt det, han kunne være blevet, hvis altså blot... Om bævrekød og spejles ubarmhjertighed, om hjerneblødninger og affældighed, men også om at blive farfar og være stolt af sine børn. Om at være glemsom, om at slippe ansvaret, om selv at bestemme, hvordan ens alderdom skal være. Om at dø.

Historien er enkel, for det er vores egen. Før eller senere.

Moralen lige så ukompliceret: Lev, mens du gør det. Opfordringen herfra endnu mere enkel: Se denne fortættede og menneskekloge forestilling før tæppefald. Dit eller forestillingens.