Offentliggjort 12.03.10 kl. 08:55






Flot, men nok hurtigt glemt britisk operashow
Musikhuset Aarhus
THE OPERA SHOW
Fredag Aalborghallen, lørdag Falkonér København
Lad os citere Musikhusets kvartalsprogram let korrigeret:
»Hører man blandt dem, der har svært ved at stå igennem en hel opera, er The Opera Show måske en mulighed?«
Måske? Ja, det må kaldes et godt spørgsmål.
The Opera Show er et britisk fænomen, som har eksisteret siden 2008. Man tager en række gode operamelodier, og dem er der jo mange af, og lader dem synge af fem fortræffelige operasangere.
Orkestret er på otte musikere, ikke otte mand, for flertallet er unge kvinder, som ser godt ud, lårkorte eller ej. Og de er dygtige, ikke mindst den fremragende kvindelige koncertmester på violinen.
Dertil kommer fem dansere, som kan fortælle historier i deres udfoldelse.
Historierne er ikke de samme, som i de operaer, hvorfra melodierne hentes. Så er der flotte show-dekorationer i lys og farver. Man keder sig ikke.
Der skrues pænt op for lyden, for det er jo moderne, men sangerne indpasser sig fint i forstærkningen. Ingen problemer med dem, slet ikke med herrerne.
Showet er i tre dele. Første del finder sted i et italiensk slot i baroktiden. Musikken hertil er fra Mozarts "Tryllefløjten", Händels "Rinaldo", Delibes’ blomsterduet fra "Lakmé", Gounods "Romeo og Julie", Rossinis "Barberen", Didos klagesang af Purcell, Barcarolen fra "Hoffmanns fortællinger" og den neapolitanske sang "O sole mio".
Anden del, den sjoveste, foregår omkring 1940, og her danses en egen hverdagshistorie, hvor familien optændes af musikken på de knæk’ende 78’ere (grammofonplader), som dog hurtigt overlader lyden til de rigtige croonere højere oppe på scenen.
Puccinis "O mio babbino caro", Verdis "Rigoletto", toreadorsangen fra "Carmen", Catalanis "La Wally", Verdis "La traviata" og endnu en gang "Rigoletto" og "Carmen".
Tredje del foregår i vor elektroniske verden, og det kan blive til for meget for nogle og til fryd for andre.
Efter The Moody Blues kommer to gange Bach, "Tryllefløjten", sangen til månen fra Dvoraks "Rusalka", Puccinis "Turandot" og duetten fra Bizets "Perlefiskerne".
Når alle disse operauddrag nævnes her, skyldes det, at publikum hverken i ord, på skærm eller på papir(!) blev orienteret om, hvilken dejlig musik det hørte.
Det er et flot operashow, men oplevelsen fordamper ret hurtigt, fordi den sammenhæng, som der i en opera er mellem musikkens og scenens historie, forsvinder til fordel for et show.
Men et dygtigt show.
Annonce:
Annonce: