Tip     Print     RSS     Del    

Rottefælde-revyen 2010

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 11.06.10  kl. 11:55 

Solidt underholdende sommerrevy i Svendborg.

Det er hårdt at være dronning. Ikke mindst med den prins! Jan Schou og Jesper Lundgaard i sommerens Rottefælde-revy. Foto: Rottefælden

ROTTEFÆLDE-REVYEN 2010

Tekster: Leif Maibom, Jens Krøyer m.fl.

Musik: Jens Krøyer m.fl.

Scenografi: Chr. Tom Petersen

Koreografi: Susanne Breuning

Iscenesættelse: Jan Schou

Til 28. august

Jan Schou som Susan Boyle og Jesper Lundgaard som Sidney Lee – det er et kønt syn!

Med sådan et par velrettede parodi-spark kommer årets Rottefælde-revy godt fra start.

En begyndelse, der heldigvis holder, hvad den lover. En munter blanding af satire – hvassest i den femstemmige paterhyldest til kordrengene – parodier og almindeligt revy-pjat.

Det sidste især i den stribe af velafleverede, ældgamle brandere, omsat til bittesmå revynumre, der fungerer som overgange eller nødvendigt fyld, mens der klædes om.

Elegant og fuld af tempo

Visse somre har ankermanden Jan Schou døjet med et for lavt niveau i komikken. Det undgås lykkeligt i år.

Revyen er elegant, fuld af tempo og kalder gerne på det glade grin, nogle få gange parret med den overraskede, næsten gispende latter, når satiren virkelig svirper.

Men mest er det lun komik, der bydes på. I sangen om de udstødte rygere, om nedskæringer på plejehjemmet, om succesen Klaus Riskjær, der hele tiden ender som et flop, om askeskyen på Island og naturligvis en dronning Margrethe, der spidst kommenterende besigtiger gavebjerget efter fødselsdagen.

Schou og Lundgaard i topform

Her er Jan Schou og Jesper Lundgaard i topform, sidstnævnte som den mavesvære prins Henrik. I det hele taget er det en fornøjelse at se Jesper Lundgaard vokse som selvfølgelig revy-skuespiller fra sommer til sommer.

Sammen med Randi Winther er han skæg som ansvarsforflygtigende sofakartoffel-forældre, mens Jan Schou tager sig af rollen som børnepassende bedstefar – med overrumplende pointe – og unge Sara Qvist giver den som spindoktor i Statsministeriet.

Blandt fællesnumrene morer vi os over besøget i swingerklubben, de burkaklædte stepdansere og sketchen om de kornfede postbude, der efterhånden er kommet til at savne de mange trapper efter indførelsen af postkasser i stueplan.

Revyen igennem er kapelmester Jens Krøyers ørehængende melodier en fornøjelse. Som hele revyen i grunden er det. Man er godt underholdt, griner og hygger sig. Rottefælden smækker lige tilpas i år.